2020 har været et mærkeligt år, og på mange måder et år, vi gerne bare vil glemme. Men på trods af Corona har det også været et år med positive stunder. Her har jeg samlet 10 af dem!
1. Emily blev født
Højdepunktet for 2020 er selvfølgelig, at Emily kom til verden den 30. januar efter en lynfødsel. Det har været en kæmpe gave at få hende ind i vores familie, og jeg har for det meste nydt at være på barsel, selvom mødregruppe, babysvømning osv. blev aflyst i år.
Det har også været fantastisk at opleve William som storebror. Han er så god og kærlig, og at opleve deres søskendekærlighed til hianden er det største som mor.
2. Arbejde som selvstændig
Det har været fedt at kunne være selvstændig, selvom jeg har været på barsel. Det har nogle gange været hårdt, da det kan være svært at finde tiden med en baby på armen, men det har været så dejligt at have nogle ting at gå op i, som ikke kun drejede sig om børnene.
Jeg er blandt andet blevet bestyrelsesmedlem i “Forbundet for influenter og bloggere” i Dansk Journalistforbund. Det har været virkelig lærerigt og spændende, og jeg håber på mere af den slags fremover.
Herudover har jeg også fået udgivet en online iværksætter workshop, som hjælper selvstændige med at booste sit brand og skabe deres drømme business. Tjek det ud her!
3. Gensynsglæde med Stockholm
Det var ren gensynsglæde, da vi i september tilbragte tre dage i Stockholm. Vi viste William, hvor vi boede, da han blev født, og nød at gense mange af vores yndlingssteder i den smukke by.
Læs også: Rejseguide til Stockholm – Det skal du opleve i Sveriges hovedstad
4. En uge på Kreta
Efter de tre dage i Stockholm fløj vi fra Stockholm til Kreta, hvor vi nød en uges solferie med god græsk mad, strand, pool, minigolf, is og familiehygge. En ferie vi levede højt på længe, og som jeg tit drømmer mig tilbage til.
5. Sommer i Skåne
Jeg synes, vi var gode til at nyde sommeren i Skåne, hvor vi ofte t og på stranden på hverdagsaftener med en madkurv. Der blev også udforsket nye legepladser, og i weekenden tog vi på længere udflugter, som for eksempel til Sveriges bedste strand Sandhammaren.
Læs også: Sydlandsk feriestemning i Lomma – Kun en time fra København
6. Sommer i Danmark
Det har været et år, hvor vi også har nydt sommeren i Danmark. Vi var blandt andet i sommerhus i Liseleje, og så har mine forældre købt en campingvogn, vi har hygget i. I sommers overnattede vi i den på Stevns Camping, hvilket var vildt hyggeligt!
7. Nyt job
I 2020 sagde jeg farvel til Bloggers By Heart efter fire år. Det var et svært valg, men også det rigtige valg. Når en dør lukkes, åbnes der en ny, og den 4. januar 2021 starter jeg som kommunikationskonsulent hos Brobizz.
Læs også: Det skal jeg efter min barsel
8. Bryllupsfest
Trods Corona var vi heldige at være gæster til et bryllup i sommers på en af årets varmeste dage. Det var super hyggeligt og smukt, og jeg nød især at have pænt tøj på, hvilket ikke sker så tit i barselsboblen. Emily var med, og hun, Hans-Kristian og jeg overnattede på det skønne Rungstedgaard efter festen. Så hyggeligt!
9. Familietid
Det har været et år, hvor vi har været ekstra meget sammen som familie. Vi har af flere omgange opholdt os hos familien på Stevns både pga. Corona-situationen, og efter min operation. Det har været skønt med ekstra hænder og masser af familiehygge.
Læs også: Skal vi tilbage til hverdagen igen?
10. Nabo-hygge
Vi har et rigtig godt naboskab, hvor vi bor, og det har været så dejligt at kunne hygge en masse med naboerne i år. Vi har blandt andet holdt grillaftener i gården, Midsommer, børnefødselsdage og Halloween. Det betyder så meget med velkendte ansigter i opgangen og på legepladsen, og det er et stort plus at vide, der altid er nogle, der kan hjælpe, hvis man behøver det. Hvad enten fryseren står af, eller man har brug for at snakke over et glas vin.
Godt nytår
Selv i mørke tider er der lys, og her var 10 af mine positive stunder fra 2020. Jeg håber, 2021 bliver et år fuld af fest og farver, og at vi kan ses, rejse og opleve igen, som vi plejer.
Rigtig godt nytår og tak, fordi du læser med herinde <3
Skriv et svar