Opskrift på grønkålssalat med æbler og hasselnødder

grønkålssalat
Skal der grønkålssalat på menuen? Så er denne et sikkert hit. Jeg elsker grønkål, og denne grønkålssalat er en af mine favoritter.

Læs også: Opskrift på appelsinsalat inspireret af det græske køkken

Grønkål er smækfyldt med vitaminer, og denne salat er både sund og lækker. Den smager dejligt, er farverig, og så kan den bruges både som tilbehør til aftensmaden eller til at stille sulten til frokost.

Det særlige ved denne grønkålssalat er, at der vendes fløde i til sidst. Det kan godt udelades, men jeg synes, det er prikken over i’et og med til at pifte salaten ekstra op.

Sådan laver du grønkålssalat

Ret: Salat
Antal: 6 personer

Ingredienser

  • 300 g grønkål
  • 200 g æble Ca. et stort æble
  • 100 g hasselnødder (eller mandler)
  • 40 g rosiner (eller tranebær)
  • 1 spsk æblecidereddike
  • 1 dl friskpresset appelsin Ca. en appelsin
  • 1/2 spsk agavesirup
  • 1 ½ dl piskefløde

Sådan gør du

  • Tag grønkålsbladene fra stokken og skyl dem grundigt.
  • Snit grønkålen fint og kom den i et fad.
  • Hak hasselnødderne – Brug gerne en minihakker.
  • Skær æblerne i små tern og bland dem i salaten sammen med rosiner og hasselnødder.
  • Bland dressing af æblecidereddike, friskpresset appelsin og agavesirup.
  • Bland dressingen rundt i grønkålssalaten.
  • Pisk fløden til den bliver let og luftig. (Skal ikke være flødeskum)
  • Vend fløden i grønkålssalaten og server.

Læs også: Sund luksus kyllingesalat med blåbær, avocado og chiafrø

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Opskrift Vurdering




This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.