Da lillesøster kom med ekspresfart

I nat den 30. januar 2020 kl. 01.17 meldte lillesøster sin ankomst. Hende og jeg er pt. indlagt på sygehuset i Malmø, og jeg ligger her i hospitalssengen, og prøver at sætte ord på fødslen og følelserne, mens hun sover på mit bryst.

Perfekt timing

Ca. kl. 22.25 den 29. januar 2020 vågnede jeg op ved, at vandet gik. Min mor sov hos os, og vi havde hele dagen gået og talt om, at det var perfekt timing, hvis fødslen skete, mens hun var der, så hun kunne se efter William. Jeg var virkelig også godt besværet de sidste par dage, da hun lå derinde og trykkede nedad, så jeg håbede, at fødslen snart ville ske. For mig var det en kæmpe lettelse, at jeg var nået så langt i graviditeten, at hun var fuldbåren, da William blev født 35+6.

Samtidig var min utålmodighed også ved at være brugt op, da jeg var træt af at have ondt og føle mig så begrænset i min krop.

Nå, men tilbage på sporet. Vandet gik, vi ringede til Malmø sygehus, hvor jeg skulle indlægges med det samme vandet gik og have antibiotika, da jeg under graviditeten har haft en infektion, der hedder GBS. Bakterien kan overføres til barnet ved fødslen, og derfor skal man altså have antibiotika, når vandet går. Og minimum to timer inden fødslen. Det nåede vi ikke.

En lynfødsel

På vej i bilen til sygehuset begyndte veerne at komme, og de blev hurtigt regelmæssige og kraftige. Og efter kort tid på stuen fik jeg pressetrang. Jeg var dog ikke på fødselsafdelingen, men på en “observationsafdeling”, så sygeplejersken fik pludselig travlt med at få mig derover. Op i en kørestol, og så satte hun ellers i løb. Jeg blev lagt op i sengen på fødselsafdelingen, og så gik pressefasen igang med det samme. Jeg har ikke helt styr på, hvor lang tid det tog, men kl. 01.17 lå den lille fine pige på min mave – lige under tre timer efter, at jeg vågnede op ved, at vandet gik. Crazy! Det var sgu ret vildt, at det hele gik så stærkt.

At fødslen gik så hurtigt betød også, at der ikke nåede at gå to timer fra jeg fik antibiotika, til hun var født, og derfor er vi blevet indlagt til observation i to døgn.

Velkommen til verden

Ud i verden kom vores længe ventede lillesøster. En sund og rask lille pige, der skal hedde Emily. 49 cm. lang og 3115 g. tung. Ligeså stor som William var, og så ligner hun ham også helt vildt.

Det meste af natten samt formiddagen har vi brugt på at amme. Nærmest non-stop. I formiddags kom William, Hans-Kristian og mine forældre på besøg her på sygehuset, og i eftermiddags havde far og søn taget farmor og farfar med.

William var en stolt storebror, der gav møs til Emily, men som også havde mange spørgsmål, og ikke kunne forstå, hvorfor vi ikke skulle med hjem. Og da ham og Hans-Kristian gik hertil eftermiddag, blev jeg så overvældet af følelser, at jeg ikke kunne holde tårerne tilbage.

To-mands-stue

Emily og jeg ligger på en to-mands-stue, hvor det kun er mor og barn, der må overnatte. Besøgstiden er herudover fra kl. 8-21. Jeg har dog godt selskab på stuen af en anden dansk kvinde, der også lige har født en lille pige. Når nu man skal dele stue med en, så synes jeg, det er ret perfekt, at det blev hende. Vi er også allerede blevet Facebookvenner, så vi evt. kan mødes til en gåtur med barnevognen her i Malmø.

Jeg håber ikke, indlægget blev alt for rodet, men det er som sagt skrevet på mobilen fra hospitalssengen med en sovende baby ovenpå mig. Nu vil jeg prøve at få sovet lidt selv 😊