Er du til afslappet stemning med lækker og billig mad? Så er Teatern madmarked i Stockholm et besøg værd.
Se også: Rejseguide til Stockholm
Madscenen Teatern ligger i shoppingcenteret Ringen Centrum på Södermalm i Stockholm, og minder lidt om en luksus udgave af et cafeteria. Otte forskellige topkokke har hver deres lille køkken i restauranten, hvorfra du kan bestille lækker og hurtig street food. Der er noget for enhver smag, men fælles for alle køkkenerne er, at kvaliteten er i topklasse.
Da Hans-Kristian og jeg spiste der forleden, fik vi tre retter hver for 100 svenske kr. pr. person fra køkkenet “Caos”. Det smagte virkelig godt, og portionerne var tilpas store, så jeg gik mæt derfra uden at være proppet. Der følger for resten også gratis vand med, så prisen kan man bestemt ikke klage over 🙂
Find Teatern her
Ringen Centrum, Skanstull
Götgatan 132
118 62 Stockholm
Læs mere her >
Skriv et svar