Rejseguide til Sibbarp i Malmø – aktiviteter for hele familien

rejseguide til sibbarp i Malmø

Sibbarp er et skønt område i Malmø, der byder på en masse udendørs aktiviteter for hele familien.

Læs med her, hvor vi tager på camping, på stranden, spiller minigolf, frisbee golf samt besøger Sibbarps skatepark, udsigtsposten ved Øresundsbroen, og tager ud at spise på en hyggelig restaurant tæt til vandet.

First Camp Malmø i Sibbarp

First Camp Malmø er en familievenlig campingplads belligende i Sibbarp tæt ved Øresundsbroen.

Ved campingpladsen når du hurtigt Sibbarp strand, og samtidig har du Malmø centrum tæt på.

Udover den skønne beliggenhed er Sibbarp campingplads velholdt, personalet er imødekommende, og der er sjove aktiviteter for ungerne.

På selve campingpladsen er der en fin minigolfbane, hvor de 12 forskellige baner alle forestiller steder fra Malmø. Ved den ene bane er der også en pram, man skal sejle på for at komme ud til hullet, hvilket er et hit for børnene.

På campingpladsen er der også en hoppepude og en legeplads, hvor børnene kan bruge flere timer. I har også mulighed for at låne cykler og go karts samt handle lidt ind i stedets kiosk eller spise på restauranten, der holder åbent i højsæsonen.

minigolf i sibbarp i Malmø

legeplads first camp sibbarp

Sibbarp strand

Sibbarp har en lang strandpromenade med badebroer, hvor du kan nyde en dukkert eller holde picnic. Her findes også ishuse, så I kan køle ned i sommervarmen.

sibbarp strand øresundsbroen

Sibbarp skatepark

Skal der fart over feltet, er en tur på Sibbarp skatepark lige sagen. Her har du mulighed for at lufte løbehjulet, dit skateboard eller rulleskøjterne. Der er også udendørs træningsfaciliteter og et klatrestativ.

sibbarp skateparksjov for børn i malmø

Frisbee golf

Malmø kommune har anlagt en frisbee golfbane, som du frit kan benytte. Det er en hyggelig aktivitet for hele familien, så medbring blot din frisbee og se, hvor mange af de ni kurve, du kan ramme.

frisbee golf malmø

frisbee golf malmø

Udsigtsposten ved Øresundsbroen

Ved “Luftkastellet” tæt på Øresundsbroen får du en fantastisk udsigt fra bygningens tag udover Øresund og Øresundsbroen. Det er gratis at bruge udsigtsposten, og der er både mulighed for at komme dertil med cykel, bil og til fods.

luftkastellet udsigtspost øresundsbroen

luftkastellet udsigtspost øresundsbroen

Strandhuset i Sibbarp

På restaurant “Strandhuset” får du en fantastisk betjening, og maden er helt i top, samtidig med at der er en afslappet atmosfære. Stedet kan varmt anbefales til en skøn frokost eller middag.
Læs mere og bestil bord her

restaurant strandhuset sibbarp

restaurant strandhuset sibbarp

Jeg håber, du kunne bruge min lille rejseguide til Sibbarp.

Se også min rejseguide til Malmø

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.