Så blev jeg 30 år!

30 år fødselsdag
30 år! Shit, hvordan skete det lige? Trods Corona-tid havde jeg en god fødselsdag med lækker brunch. Hans-Kristian lavede et kæmpe pandekagebjerg (opskrift her), og min mor kom med frugtsalat og ostefad. Så lækkert! Den store fejring må blive en anden gang, men det var stadig rigtig hyggeligt, og jeg blev virkelig forkælet!

Jeg fik blomster tilsendt, fine kort og gaver samt tilskud til en ny cykel. Jeg fik det fineste armbånd af Emily og William fra Anni Lu, og William havde også tegnet en fin tegning til mig. Han var også så sød at synge en svensk fødselsdagssang for mig ❤️

pandekager fødselsdagsbrunch

Er jeg så voksen nu?

Jeg har altid tænkt, at man var sådan ægtevoksen, når man blev 30. Men det føler jeg mig ikke rigtig. På trods af to børn og en vielsesring på fingeren, får jeg tit følelsen af, at jeg ikke er ligeså voksen som de andre voksne. Jeg ved ikke, om du kan genkende det, eller om det bare er mig?
Følelsen af, at de andre voksne har mere styr på tingene 😅

Jeg kan dog godt se, at jeg er blevet ældre, når jeg kigger i spejlet. Haha.

Farvel til 20’erne

30 år dannebrog

Jeg synes, de sidste ti år er gået enormt stærkt, og samtidig er der sket helt vildt meget! Som 20-årig købte jeg lejlighed sammen med Hans-Kristian på Islands Brygge. Jeg arbejdede på Vi Unge fra jeg var 18 år til 22 år, og herefter arbejdede jeg på Canal Digital i over to år.

Så solgte vi lejligheden på Bryggen, og som 24-årig flyttede jeg til Sofia i Bulgarien. Som 25-årig startede jeg op som selvstændig, og flyttede til Stockholm. Som 26-årig blev jeg mor for første gang, og i en alder af 27 blev jeg gift.
For lidt over to år siden flyttede vi til Malmø, og jeg har pludselig et barn, der går i svensk børnehave. Mit sidste år i 20’erne blev brugt som gravid, og den 30. januar i år kom Emily til verden.

Det har været et årti med fart over felten, der startede med fest og farver, og som sluttede med børn og hverdagstrummerum. Der har været udfordringer undervejs, og det har været en vild rejse ind i de voksnes rækker. Det har været vildt lærerigt og fyldt med en masse spændende mennesker og oplevelser. Jeg har så mange fantastiske minder fra de sidste ti år, og jeg bliver helt rørstrømsk, som jeg sidder her, og tænker tilbage på det hele.

Jeg går ind i 30’erne med oprejst pande, og jeg er klar med åbne arme til mit nye årti 😊

30 år blomster


Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.