Sund søndag – svømning og sund mad

Jeg har haft en dejlig, sund og stille og rolig søndag hos mine forældre med svømning og sund mad. Det er altid luksus at få mors mad. Se med her, hvad jeg er blevet forkælet med i dag.

Jeg har kastet mig ud i et håbløst svømmeprojekt, hvor jeg den 18. august skal svømme 3,8 km. på Amager Strand. Det er den første distance i en ironman, og jeg er på et hold med to andre, så vi tager en disciplin hver. Jeg skal svømme 3,8 km., én skal cykle 180 km. og til sidst slutter den sidste deltager af med at løbe et marathon.

Det er National Geographic, der står for arrangementet, som er en del af Copenhagen Challenge, og det er igennem mit arbejde, at jeg er blevet tilmeldt. Jeg ved ikke helt, hvorfor jeg har sagt ja, for lige nu virker det virkelig håbløst at skulle svømme så langt. Men jeg er altid klar på at udfordre mig selv, så konkurrencemennesket i mig vandt over fornuften. I dag svømmede jeg 1 km. med blandet bryst og crawl og sluttede af med en tur i boblebad, dampbad og sauna – SKØNT!

Efter svømningen stod den på lækker Paleo-frokost med æg, bacon, masser af grøntsager (gulerødder, tomat, revet squash, rød peberfrugt, agurk og tomater) samt Muttis hjemmebagte paleobrød, hvor melen er erstattet med nødder og tranebær. Jeg sørger for, at der snart kommer en opskrift på det. Det smager så lækkert!

frokost, sund, paleo, palæo, æg, bacon, paleobrød, brød, palæobrød, grøntsager, gulerødder, tomat, agurk, squash, agurk, peberfrugt

Til aftensmad stod den på laks med citron, eddermame bønner, squash og ovnbagt spidskål.

laks, spidskål, paleo, palæo, citron, eddermame bønner, eddermame, bønner, squash

 

Aftenen blev sluttet af med en sund og nem dessert, som du får opskriften på lige her:

Det skal du bruge til to portioner:

Et æble, en pære, en banan og seks svesker (Andet frugt kan også bruges)
Græsk yoghurt
Kanel og 1 tsk. vaniljesukker
Citronsaft (Jeg foretækker friskpresset citron)

Sådan gør du:

Den græske yoghurt, kanelen, citronsaften og vaniljesukkeret røres sammen og fordeles i to skåle. Herefter skæres frugten ud og blandes i yoghurten. Jeg plejer at slutte af med at pynte med kanel på toppen. Her er også pyntet med to Ananas Kirsebær, som jeg elsker!
Nu har du lavet en supernem, sund og lækker dessert til to personer. Velbekomme.

græsk yoghurt, sund, dessert, frugt, kanel, opskrift, mad, paleo, palæo

Hvad har du lavet på denne kolde og blæsende søndag?

Opt In Image
Rejsetips til dig

Som tilmeldt på mit nyhedsbrev får du en pakkeliste, der hjælper dig med at pakke til dit lille barn. Herudover får du rejsetips, gode råd og nyheder direkte i din indbakke.

Ved at tilmelde dig mit nyhedsbrev, accepterer du, at jeg må sende dig nyheder, mails med tips og gode råd, digitale gaver samt informationer om kurser, events og produkter. Du kan til enhver tid afmelde dig mit nyhedsbrev igen. Læs min cookie- og privatlivspolitik her.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.