Anmeldelse af Fasandræberne

Jeg har været til testvisning på “Fasandræberne”, hvor jeg skrev under på, at jeg først måtte udtale mig om filmen på premieredagen, hvilket er i dag. Det har været svært ikke at røbe noget her på bloggen, for jeg har lige siden, jeg så den, haft lyst til at anbefale den til jer.

 photo Kvindeniburet-NordiskFilm1_zpsb610e6a8.jpg
“Kvinden i buret” Foto: Nordisk Film

“Fasandræberne” er efterfølgeren til “Kvinden i buret”, og er baseret på Jussi Adlers bog af samme navn. Ligesom i forgængeren ser vi Nikolaj Lie Kaas i hovedrollen som politibetjenten Carl Mørck, der sammen med sin partner Assad, spillet af Fares Fares, er sat til at afslutte gamle sager. Deres afdeling, Afdeling Q, får endnu en medarbejder, nemlig sekretæren Rose, som er en sjov tilføjelse til teamet, og jeg synes, at trekløveret fungerer rigtig godt.

Efter min mening, så er “Fasandræberne” en virkelig god film, der er velspillet og fyldt med action. Jeg synes, at den var spændende hele vejen igennem og faktisk også ret uhyggelig. Jeg var virkelig godt underholdt fra start til slut, så hvis du var vild med “Kvinden i buret”, kan jeg kun anbefale dig også at se “Fasandræberne”.

“Fasandræberne” har premiere i dag, så jeg vil ønske dig rigtig god fornøjelse, hvis du skal se den. 🙂

Se trailer til Fasandræberne

Skriv gerne en kommentar, om hvad du synes om filmen, når du har set den 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.