Opskrift på sundt paleobrød uden mel

paleobroed
Det kan være lidt svært at undvære brød i hverdagen, som man jo skal ifølge stenalderkost, da man blandt andet ikke spiser mel.

Jeg spiser dog rugbrød ind imellem til frokost, og der skal da også være plads til burger og pizza i ny og næ. Men min mor har lært mig at bage et lækkert paleobrød helt uden mel, som gør det nemmere at undvære almindeligt brød. Hun kalder det fri fantasi, da du kan komme de ting i, du bedst kan lide.

Opskriften er inspireret af Thomas Rode, og du får den nedenfor.

Det skal du bruge til paleobrødet:

6 æg
Ca. 1 dl. god olivenolie (ikke over 1 dl.)
Lidt salt
Alle mulige nødder, gerne overvægt af mandler, hørfrø, sesamfrø, græskarkerner m.m. Tilsæt evt. tørrede tranebær, dadler og eller abrikoser. Giver brødet en fantastisk smag.

Sådan gør du:

1. Rør æg, olie og salt godt sammen.
2. Fyld nu 800 gram lækkerier i (nødder osv.)
3. Rør rør rør
4. Brug en rugbrødsform med bagepapir og kom “paleobrød”-massen i
5. Bag i en 200 grader forvarmet ovn i en time
6. Mums – nu har du det skønneste paleobrød klar til brug. Brødet smager godt i sig selv, men ellers kan jeg anbefale at komme ost, banan eller honning på.

Opt In Image
Inspiration til dig

Som tilmeldt på mit nyhedsbrev får du en pakkeliste, der hjælper dig med at pakke til dit lille barn. Herudover får du inspiration til dit morliv direkte i din indbakke.

Ved at tilmelde dig mit nyhedsbrev, accepterer du, at jeg må sende dig nyheder, mails med tips og gode råd, digitale gaver samt informationer om kurser, events og produkter. Du kan til enhver tid afmelde dig mit nyhedsbrev igen. Læs min cookie- og privatlivspolitik her.