Mine veninder og jeg fra i går samt Sigrids fødselsdagsgave. |
I dag er jeg glad for, at der står disse fire flødeboller og venter på mig, så kan jeg forhåbentlig lige klare mig igennem min biologiaflevering.
Ikke for at ødelægge den gode stemning, men jeg vil altså lige slutte af med et lille surt opstød. Jeg er nemlig så træt af den danske togkultur. Jeg tager toget til og fra arbejde hver dag, og hold nu op, hvor er folk egoistiske og uhøflige. Det er ikke for at pudse min egen glorie, men jeg håber altså, at jeg er bare lidt mere opmærksom, end mange af mine medpassagerer…
Hvorfor er der ingen, der rejser sig op for den ældre dame med indkøbsposerne eller den blinde mand? Tør vi ikke, er vi bange for det fremmede, eller hvad andre mennesker tænker om os, når vi er høflige? Eller er vi bare blevet helt ligeglade med vores medmennesker? Jeg ved det ikke, men her kommer en opsang til hele den danske togbefolkning – træd ud af det normale, gør en lille forskel på vej til arbejde, send et lille smil, gør plads til andre, vis hensyn og lad nu vær med at gå ind i toget før passagererne, der skal af, er kommet helt ud!
God weekend og pas godt på dig selv og andre. Skriv gerne en kommentar om, hvad du skal lave denne weekend.
Som tilmeldt på mit nyhedsbrev får du en pakkeliste, der hjælper dig med at pakke til dit lille barn. Herudover får du inspiration til dit morliv direkte i din indbakke.
Ved at tilmelde dig mit nyhedsbrev, accepterer du, at jeg må sende dig nyheder, mails med tips og gode råd, digitale gaver samt informationer om kurser, events og produkter. Du kan til enhver tid afmelde dig mit nyhedsbrev igen. Læs min cookie- og privatlivspolitik her.