Er det okay at lyve for sine børn?

lyve for sine børn julemand
Juleaften 2018

Hvad synes du? Er det okay at lyve for sine børn?

Jeg er kommet frem til, at det er okay at lyve over for sine børn, når det er med en god hensigt. Generelt synes jeg selvfølgelig ikke, man skal lyve. Og jeg har da også været i vildrede, om jeg skulle lyve over for William angående julemanden og tandfeen. Som barn troede jeg selv på julemanden, og jeg blev så tosset på mine forældre, da jeg fandt ud af, han ikke fandtes. Virkelig tosset, for man må jo ikke lyve!

Læs også: Fem gaveidéer til dit barns bedsteforældre

Julemanden findes

I dag er de dog tilgivet, og jeg er kommet frem til, at den glæde, det gav mig at tro på julemanden som barn, den var større end skuffelsen over, at han ikke fandtes. Så derfor bilder jeg også William ind, at julemanden og tandfeen findes. Og hvor er det bare fantastisk at opleve hans julelys i øjnene, når der ligger en gave fra julemanden i strømpen. Og når han stolt fortæller om, at julemanden besøgte ham sidste juleaften hos farmor og farfar. Ja, så synes jeg faktisk, det er helt okay at lyve.

Jeg krydser fingre for, at han tilgiver mig, når han opdager, at det hele bare var noget, vi fandt på 😊

Jeg er gået all in

Så jeg er gået all in på “julemanden” herhjemme. Han lægger en gave i strømpen hver dag frem til jul, han kommer på besøg med gaver juleaften, og han spiser også den risengrød, vi stiller frem til ham. Og jeg elsker det. Jeg synes simpelthen, det er så hyggeligt. Så jeg er glad for, jeg har besluttet, at det er okay at lyve i denne sammenhæng.

Hvad har du gjort dig af tanker om at lyve for dine børn? Og bilder du dem også ind, at julemanden findes?

2 Comments

  1. 2. december 2019 / 01:49

    Når det kommer til tandfe og julemanden, så findes de også hjemme hos os. I vores hus er det Nissen, der kommer med gaver i sokken og tandfeen er en gavmild dame, der gerne bytter en tand for en 20’er.
    Ellers mener jeg, man bør sige sandheden i langt de fleste tilfælde. Og tale tingene igennem. Men til jul og ved tabte tænder gælder hyggelig tradition.
    Glædelig december

    • Katrine
      Forfatter
      3. december 2019 / 21:13

      Jeg er helt enig. Jeg er også til at fortælle sandheden, men julemand og tandfe er så hyggeligt, og jeg tænker, at børnene godt kan tilgive os for lige netop denne hyggelige tradition 🙂
      Rigtig glædelig december til dig også.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.