Jeg sidder i stuen i den nye lejlighed, og kigger på flammerne i brændeovnen, mens jeg reflekterer over de første fire uger i Sofia. HK har aftenvagt, så jeg nyder stilheden, og de knitrende flammer. Det lyder da meget hyggeligt og rosenrødt, hva’? Men det er desværre ikke hele sandheden.
For træet vi har købt, af en bulgarer på en mark i nærheden, er helt vådt, og jeg har brugt flere timer og en halv pakke optænding på at få gang i det lort. Jeg har aske i håret, harpiks på fingrene, og jeg er blevet nødtsaget til at varme træ i ovnen for at få det til at tørre, ellers var det simpelthen umuligt at få gang i det. Mon jeg skal aflevere mit spejderbevis tilbage nu?
Jeg har altid været stensikker på, at det der med at lave ild, ikke var noget problem for mig, for “jeg er jo gammel spejder, og har engang vundet en førsteplads”, så det har været lidt af en faliterklæring for mig i dag, men drivvådt træ er altså svært at have med at gøre.
Efter først at have givet træet en gang i ovnen ved 120 grader, er det dog lykkedes mig at få gang i brændeovnen, så jeg kan holde varmen. Det er nemlig koldt i Sofia for tiden, og det er ret dyrt at varme op med el-radiatorer hernede, så de fleste bruger brændeovn. Og det er nu altså også meget hyggeligt, når først det virker. 🙂
♡ Katrine
Skriv et svar