Hej derude, jeg håber, I har haft en dejlig weekend. Min har været meget afslappende, og det meste af tiden har foregået på langs. Jeg har været helt alene hjemme, og har virkelig udnyttet det til fulde med ren og skær mig-tid.
I går var jeg slet ikke ude af lejligheden en eneste gang, ja nærmest ikke en gang ude af sengen, kun lige for at hente et par knækbrødsmadder i køkkenet. Det lyder måske kedeligt, men jeg har virkelig nydt det 🙂 Det har været så dejligt bare at kunne slappe helt af. Jeg har dog lavet lidt, blandt andet har bloggen her fået nyt design, som du måske kan se, og så har jeg set en masse film. Jeg har set “The Wedding Ringer”, “Focus” og “Pitch Perfect”, og da Hans-Kristian kom hjem i dag, så vi også “Get Hard” efterfulgt af “Boyhood”. Og nå jo, så har jeg da også gjort lejligheden rent.
Min lørdag aften så nogenlunde sådan her ud 🙂
Selvom det var dejligt med lidt alenetid, så var det endnu dejligere, da Hr. Kæreste kom hjem igen i dag. Men selvom jeg savner ham, når vi er væk fra hinanden, så er jeg sikker på, at det er vigtigt, at man også har lidt alenetid en gang imellem. Sådan har jeg det i hvert fald. Jeg har brug for tid til mig selv, og tror helt ærligt, at det er sundt for de fleste forhold… Men nu vil jeg smutte ind og putte og se en film mere inden sengetid.
Skriv et svar