Årets jul blev noget anderledes, end jeg havde regnet med. Otte dage inden juleaften kom William nemlig til verden en måned tidligere end beregnet.
Længe før Williams ankomst var det planlagt, at julen skulle fejres heroppe i Stockholm sammen med både mine og Hans-Kristians forældre samt Hans-Kristians lillebror. Vi havde lejet et hus til formålet i byen Tyresö, og den 23. december flyttede vi alle ind i huset for at fejre julen.
Det har været nogle vildt hyggelige dage med masser af familiehygge og god julemad, og det var så skønt, at vores forældre endelig kunne hilse på William, som selvfølgelig blev forkælet til op over begge ører. Hold nu op, hvor var det overvældende med alle de fine barselsgaver, som de havde med fra familie og venner hjemme i Danmark <3
Dagene bød også på gåture i den fine svenske natur, og vi havde William med på ture i barnevognen for første gang. Det var altså virkelig bare nogle skønne juledage, og jeg føler mig meget priviligeret over, at vores forældre har det så godt sammen. Det er så skønt, at vi kan tilbringe flere dage sammen med begge vores familier under samme tag på en så hyggelig og afslappet måde.
Resten af juleferien skal bruges på at pakke flyttekasser, da vi får nøglen til vores nye lejlighed den 2. januar, og når der er tid til det, står den på sofahygge og afslapning.
Jeg håber også, du har haft nogle dejlige juledage, og at du nyder resterne af 2016 😊
♡ Katrine
Dejligt at i havde en god jul, til trods. Ja det er dejligt, når begge familier kan samles og have det godt med hinanden. I jeres tilfælde, med nye William, kunne julen jo slet ikke have fungeret uden.
Hvordan går det med William ? Hvordan med amningen ?
Godt Nytår til jer alle 3 <3
Ja tak, håber også, du havde en god jul 🙂
Jamen det går rigtig fint – han har det rigtig godt, og spiser en masse og tager på. Er gået over til kun at amme, så det er rigtig dejligt, at det fungerer så godt nu.
Også rigtig godt nytår til dig! Knus