Sund morgenmad – Opskrift på chiagrød

opskrift på chiagrød

Chiagrød er supersundt, og samtidig en morgenmad, der er let at lave, da du laver den klar dagen i forvejen. På den måde er det nemt for dig at spise din morgenmad, også når du har travlt. Morgenmad er jo dagens vigtigste måltid, så det skal vi jo have tid til at spise.

Det skal du bruge til en portion chiagrød

2 spsk. chiafrø
1 ½ dl. mandelmælk
Vaniljepulver
Topping: ½ pære og lidt agavesirup

Sådan laver du chiagrød

Aftenen før:
1. Kom 2 spsk. chiafrø sammen med 1 ½ dl. mandelmælk i en skål.
2. Tilføj en knivspids vaniljepulver.
3. Rør det godt rundt, så det hele bliver blandet sammen.
4. Kom film over skålen, og stil den i køleskabet.

Om morgenen:
5. Tag grøden ud af køleskabet, og rør rundt i den.
6. Skær en halv pære ud i tern, og kom det oven på chiagrøden.
7. Slut af med at hælde agavesirup ud over grøden, så den får en sød smag. Tilpas efter, hvor sød, du ønsker den.


Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.