Jeg har været en tur i gemmerne, og her faldt jeg over billeder fra dengang, jeg var på Filippinerne med mine forældre tilbage i 2005. Vi var afsted i 17 dage, og det er helt sikkert en af mine bedste rejseoplevelser. Vi boede både på resortet Coco Beach og en uge ombord på Coco Explorer, som var en gammel bananbåd, der var ombygget til at have feriegæster ombord. Kahytterne var dog så trænge, at mine forældre og jeg i stedet sov på dækket under åben himmel.
Filippinerne var det rene bounty-land med en fantastisk natur både på land og under vand, og vi var på ture til steder, som helt sikkert er noget af det smukkeste, jeg har set i mit liv. Samtidig oplevede vi også rigtig meget fattigdom, og det gjorde helt klart store indtryk på den dengang 14-årige mig.
Jeg husker især en episode fra hovedstaden Manila, hvor gaderne var fyldt med fattige børn, der sov i papkasser. Og lige der bag en mur midt i det hele, lå en smuk kirke med en smuk park til, hvor der var gjort klar til at blive fejret en 1-års fødselsdag. Men ikke en hvilken som helst 1-års fødselsdag. Det var så overdådigt med store bjerge af legetøj, en scene, diverse underholdningsapparater, de fineste dækkede borde og balloner i lange baner. Og på den anden side af muren, var der en fattigdom, som jeg aldrig før havde set. Der fandt jeg for alvor ud af, hvor stor forskel, der er på rig og fattig, og jeg får stadig ondt i maven, når jeg tænker på det i dag.
Men tilbage til bananbåden Coco Explorer, hvor jeg fik lov til at tage et dykkercertifikat. Det er uden tvivl et af mine allerbedste ferieminder, og jeg er så taknemmelig over, at jeg har den oplevelse med i min bagage. Mit første dyk var et prøvedyk sammen med min far, hvor vi efter lidt træning og instruktioner i vandkanten, svømmede længere og dybere ud på det åbne hav, og så den smukke verden af fisk og koraler, der gemmer sig under havets overflade. Det var en fantastisk følelse at ligge der vægtløs i vandet og kigge på alle de farverige fisk, og vi var også så heldige, at vi både mødte skildpadder, søstjerner og rokker på vores vej.
Efter prøvedykket var jeg solgt, og jeg måtte bare have et dykkercertifikat, og en stor del af ugen på båden gik derfor med masser af dykning og teorilæsning. Et af vores dyk var på Apo Reef, som er et af de smukkeste steder at dykke i verden, hvor man dykker langs en stor koralvæg i de vildeste farver, og så er sigtbarheden her næsten altid knivskarp. Det var helt ubeskriveligt at få lov til at opleve, og jeg kan huske, at jeg følte mig som den heldigste teenagepige i verden.
Livet under havoverfladen er i særdeleshed en oplevelse værd, og jeg har udover Filippinerne også dykket et par gange i Egypten. Det er dog ved at være en del år siden, jeg sidst har været afsted, og mit dykkercertifikat trænger helt klart til en opfriskning. Jeg drømmer om at komme på dykkerferie igen snart, og min helt store drøm er at prøve at dykke i Australien en dag.
♡ Katrine
Skriv et svar