Når tiden flyver

Kender du det, at det er som om, tiden bare forsvinder? Jeg prøver at leve i nuet, men nogle gange stikker tiden altså bare af fra mig. Især de sidste par uger har været sådan, og jeg når slet ikke alt det, jeg gerne vil, som for eksempel at blogge hver dag. Jeg har det virkelig som om, det var lørdag i går. Hvor blev den uge lige af?

naar_tiden_flyver
Billeder fra ugen, der både har budt på en skøn tuntatar og fejring af den internationale hamburger dag. Outfit: Bukser fra Vince, skjorte fra Dorethy Perkins og sko fra Keds.

Jeg er glad for mit nye job her i Sofia, det er rigtig spændende og lærerigt, men samtidig forsvinder dagene også bare. Når man først er hjemme omkring halv syv hver aften, og man så også har praktiske ting at gøre og en hobby som blogger, så er der ikke mange timer at gøre godt med. Nu skal det ikke lyde som brok eller ynk, for jeg kan godt lide at have meget at se til, men jeg ville ønske, at der snart bliver indført 48 timer i døgnet. Jeg stemmer på den politiker, der indfører det som mærkesag ved valget. Den er næsten ligeså god dom medvind på cykelstierne, ik? 🙂

Heldigvis har jeg lært at mærke efter, og jeg ved, at det er vigtigt, at jeg tager en dag ud af kalenderen en gang imellem, hvor jeg mærker nuet. Og eftersom jeg ikke har kunne sove ordentlig de sidste par dage for bare tanker, så er det ved at være på tide. Så dagen i morgen er dedikeret til en dag helt uden planer, hvor jeg kan lave lige det, som jeg har lyst til, eller måske slet ikke lave noget. Men først vil jeg bruge dagen i dag på at hygge mig med min bulgarske veninde, Neli, i solen.

Take care, og husk at give dig selv plads til at mærke efter en gang imellem ♡

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.