Hvor skal vi bygge, og hvor skal vi bo?

Jagten på drømmehuset er for alvor gået i gang. Vi er i store træk rigtig glade for vores lejlighed, men vi drømmer om mere plads, en have med legende unger og grillaftener på terrassen 😊

Læs også: Hvorfor bor I i Sverige?

Det er ikke en nem opgave, da der er mange parametre, der spiller ind som både beliggenhed, pris og husets stand. Vi er ikke bange for selv at skulle istandsætte, så vi kigger både på gammelt og nyt.

I løbet af de sidste par uger har vi været på ture til forskellige områder i Malmø og omegn for at blive klogere på, hvor vi gerne vil bo. Skåne har mange skønne steder, men vi er især forelsket i Limhamn i Malmø. Her er der hyggelige villakvarterer med tæt til strand, hyggelige butikker og caféer, gode skoler og samtidig er det tæt på Malmø centrum.

Det er dog også et populært område, så der er rift om mange af boligerne. Herudover er vi ramt ind i huse, der desværre er bygget med dårlige materialer, så det er lidt op ad bakke at finde det helt rigtige sted for vores lille familie.

Jeg forsøger at væbne mig med tålmodighed, og heldigvis har vi tag over hovedet, så vi har ikke travlt. Vores mål er, at vi senest køber hus næste forår. Men hold op, hvor jeg glæder mig! Jeg glæder mig til at indrette, til at gå i haven, og til at give børnene et dejligt børneværelse hver.

Læs også: Rejseguide til Malmø – Gode oplevelser for hele familien

Har du nogle gode råd til boligjagten?

Opt In Image
Inspiration til dig

Som tilmeldt på mit nyhedsbrev får du en pakkeliste, der hjælper dig med at pakke til dit lille barn. Herudover får du inspiration til dit morliv direkte i din indbakke.

Ved at tilmelde dig mit nyhedsbrev, accepterer du, at jeg må sende dig nyheder, mails med tips og gode råd, digitale gaver samt informationer om kurser, events og produkter. Du kan til enhver tid afmelde dig mit nyhedsbrev igen. Læs min cookie- og privatlivspolitik her.

2 Comments

  1. 4. maj 2020 / 09:42

    Det er også en virkelig hård process at kigge på hus. Vi kiggede på næsten hele Sjælland. Og da vi så solgte vores lejlighed, havde vi pludselig travlt. Måske jeg skal skrive et blogindlæg med mine bedste tips til huskøb?

    • Katrine
      Forfatter
      15. maj 2020 / 11:39

      Tak for din besked, Louise
      Det er virkelig en svær og langsommelig proces, men også spændende.
      Det er da en supergod idé med et blogindlæg – det vil jeg gerne læse.
      Knus

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.