Hverdagsglimt fra en begivenhedsrig dag på farten

På besøg hos PR-bureauet Elephants & Ants.
Mums! Skøn vegansk is og fint lyserødt tema.
Inviteret til prøvesmagning på restauranten Storehouse på Adina Apartment Hotel.
Det var lækker mad, vi smagte, på Storehouse.

Jeg er så glad for min beslutning om at være selvstændig igen, og jeg elsker den fleksibilitet og frihed, det giver i min hverdag. Det giver mig mulighed for selv at tilrettelægge min dag. Jeg kan tage en dag ud af kalenderen og bruge på hyggelige aftaler, være sammen med William eller noget helt tredje.

I torsdags havde jeg en begivenhedsrig dag, der startede med et kundemøde i Køge kl. 10 om en hjemmeside, jeg skal lave, og herefter gik turen til København, hvor jeg havde sjove ting på programmet resten af dagen.

Elephants & Ants PR-launch

PR-bureauet “Elephants & Ants” holdt launch i deres fine lokaler på Læderstræde. Der var en masse andre søde bloggere, og jeg mødte blandt andet Kristina fra rosemille.dk. Jeg har hjulpet hende med opsætningen af hendes blog for nogle år siden, men vi har aldrig mødtes i virkeligheden, så det var hyggeligt endelig at se hinanden IRL. Det var et gennemført event, hvor alt var lyserødt. Der var lyserødt slik, lyserøde blomster og sågar også lyserød is. De havde også sørget for, at man kunne få taget en selfie opad en lyserød ballonvæg 🙂

Foredrag om skjult reklame

Eftermiddagen gik med et to timers foredrag om skjult reklame afholdt af Forbrugerombudsmanden. Der blev talt en masse om, hvordan man markerer tydeligt om et opslag indeholder reklame, og hvornår der skal markeres osv. Jeg er i gang med at skrive et indlæg med retningslinjerne, som kommer på blogguides.dk hurtigst muligt.

Blogevent hos Adina Apartment Hotel

Om aftenen var jeg inviteret til et blogevent hos Adina Apartment Hotel, der er et nyrenoveret lejlighedshotel på Amerika Plads. Vi prøvesmagte noget af deres dejlige mad på restauranten Storehouse, og fik herefter en rundtur på hotellet. Det var skønt med en aften ude, mor her alene i byen, og jeg hyggede mig med god mad og skønt selskab.

Vlog fra dagen

Det var en supersjov og travl dag, som jeg har lavet en lille video om på min nye IGTV-kanal. Se min video fra dagen her. Jeg er blevet vild med IGTV, hvor du kan lave din egen tv-kanal på Instagram, og nemt kan dele dine videoer. På blogguides.dk har Lise og jeg lavet en guide til IGTV, så du kan se, hvordan du kommer i gang. Se vores guide her!


Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.