Få en sundere bolig med ti enkle tips

sundere bolig
Har du tænkt over, hvad du kan gøre for at få en sundere bolig? Her kommer ti enkle råd, der giver dig et sundere hjem, og mindsker risikoen for at få allergi.

1. Luft ud dagligt

Det er en god idé, at du lufter ud hver dag, så der kommer frisk luft ind i rummene.

2. Grønne planter

Grønne planter er med til at give et bedre indeklima og fjerne sundhedsskadelige stoffer, og så ser det jo samtidig pænt ud. Aloe Vera og orkideer er eksempler på gode planter for et bedre indeklima.

3. Oprydning hver dag

Husker du at lægge vasketøjet til vask og rydde op i køkkenet, inden du går i seng om aftenen? Ryd gerne op dagligt, så bliver dit hjem et meget rarere og sundere sted at være.

4. Rengøring hver uge

Rengøring er vigtigt, så du får et godt indeklima, og samtidig er rengøring med til at holde bakterierne nede. Tør derfor støv af og støvsug en gang om ugen.

5. Skift dit sengetøj ofte

Hvor tit skifter du egentlig sengetøj? Når du ligger i din seng, falder der døde hudceller af din krop, og for at holde en god hygiejne, anbefales det derfor, at man skifter sengetøj hver 14. dag.

6. Sluk din computer

Har du tit din computer og måske også et fjernsyn tændt? Så er det rigtig vigtigt, at du altid slukker det, når du ikke bruger det, og især når du sover.

7. Begræns de levende lys

Levende lys er ikke særlig godt for din sundhed og for indeklimaet, så begræns gerne brugen af dem. Undgå helst duftlys, røgelsespinde og gelélys, og brug fyrfadslys i stedet for høje lys, da de oser mindre. Luft altid ud, efter du har haft levende lys tændt.

8. Undgå opbevaring under sengen

At gemme ting væk under sengen virker som en genial løsning, men at bruge pladsen under sengen til opbevaring er altså ikke det smarteste. Madrassen har nemlig brug for luft, så fugten fra sengen kan komme væk.

9. Tør tøj udenfor

Når man tørrer sit tøj indenfor, skal man være opmærksom på, at der kan komme en høj luftfugtighed i boligen, hvilket kan fremme en vækst af skimmelsvamp og husstøvmider. Det bedste er at tørre tøj udendørs, men det kan jo være svært om f.eks. vinteren. Derfor anbefales det, at du hænger dit tøj til tørre på badeværelse eller i et andet rum med en god ventilation.

10. Skru op for varmen

Et godt indeklima afhænger også af varmen i boligen. Det er normalt at have en temperatur på 20-22 grader indenfor, og det anbefales, at der er en rumtemperatur på minimum 18 grader for undgå fugtskader i hjemmet.

Har du andre fif til, hvordan man får en sundere bolig?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.