Jeg har boet i Bulgarien i tre uger i dag, og tiden flyver virkelig afsted. Jeg føler, at jeg allerede har nået en masse, og samtidig er det som om, at jeg lige har sagt på gensyn til Danmark. Jeg har da også allerede lært et par nye ting eller to, og der er specielt en ting, jeg kan konstatere: Jeg ligner en bulgarer – det synes bulgarerne i hvert fald.
Det sætter mig i nogle virkelig kiksede situationer, hvor jeg virker ualmindelig uhøflig, fordi jeg ikke får svaret, når de taler til mig. Når det så endelig går op for mig, at det er mig, de taler til, får jeg fremstammet et eller andet på engelsk, og så er de væk igen. Så akavet!
Det værste er dog, at det ikke kun er, når jeg går rundt alene, selv når jeg har HK med mig, taler de til mig, som om jeg er en indfødt. Men jeg tror, at jeg har luret, hvorfor. Når han kommer der med sit lyse hår og blå øjne, tror de simpelthen, at jeg er hans bulgarske tolk. 🙂
Så jeg føler mig altså lidt som en bulgarsk wannabe med min gennemslående danske accent. Og det eneste bulgarske, jeg har lært er, hvordan det lyder, når de spørger mig, om jeg ville have en plastikpose i supermarkedet, og så kan jeg da også sige et par få ord som “tak”, “hej” og “okay”. Det går dog okay med at lære det kyrilliske alfabet.
♡ Katrine
Skriv et svar