Det er en syndens dag! Jeg havde svoret, at jeg efter ferien i Danmark, skulle tilbage til Sofia og leve sundt. Det der i stedet skete var, at jeg både i går og i dag har kastet chokolade i kæften. Nogle gange får jeg bare den vildeste craving, og da jeg bliver mindst ligeså meget diva som dem i Sneakers-reklamerne, hvis jeg ikke stiller lysten, kunne jeg ikke gøre andet end at smide hæmningerne og gå all in.
I dag blev det derfor til hele to is på arbejdet. Cheferne gav Magnum, og efter at jeg først havde slugt en Magnum mandel, tog ja da også lige en Magnum classic til at skylle den første ned med. Og som om det ikke var nok, så har jeg også spist en halv plade Milka chokolade og lidt Kinder her til aften. Nu er der ikke mere chokolade i gemmerne, og jeg har i stedet kastet mig over den salte lakrids, jeg har medbragt fra Danmark. Hm, hvor mon min slukknap er?
Jeg trøster dog den fornuftige stemme i hovedet med, at jeg da både fik lidt motion til og fra arbejde, og da jeg var nede i supermarkedet efter is. Og så forbrænder jeg jo også ekstra meget, når det er 35 grader, ik`? 😀 Undskyldninger er der nok af. Nå men nu vil jeg børste tænder, og så vil jeg sørge for at tage sunde snacks med på arbejde i morgen, til når cravingen melder sig henad eftermiddagen.
Sov godt derude, og husk at nyd sommeren med is i lange baner 🙂
Skriv et svar