Businessmor med barn syg

businessmor med barn syg

Så er vi på den igen. William har fået skoldkopper. Februar har budt på to ugers sygdom, og nu starter vi marts med skoldkopper. Jeg synes, det er fint, at få det overstået. Vi har ingen planer denne weekend, og står ikke over for en ferie, så på den måde passer det fint med skoldkopperne nu. Men på arbejdsfronten føler jeg mig lidt presset.

Der er mange ting, jeg gerne ville have haft nået i februar, som jeg har udskudt, og nu er jeg tidspresset igen. Heldigvis har vi fantastiske bedsteforældre, der altid står klar til at hjælpe, så William og jeg er kørt til Stevns for at være hos Williams farmor og farfar. Så kan de tage lidt over og underholde, mens jeg arbejder. Dejligt!

Læs også: Syv tips til at spare tid i din travle hverdag

Fordele og ulemper ved at være selvstændig med barn syg

barn syg skoldkopper
William giver farmors geder pastaskruer.

Jeg kan selvfølgelig kun tale for mig selv, men jeg synes både, der er fordele og ulemper ved at være selvstændig og have barn syg. Den helt store fordel er, at mit arbejdsliv er mere fleksibelt, end hvis jeg var ansat. Jeg kan arbejde, når jeg vil, og hvor jeg vil. Det er utrolig dejligt, at jeg kan være der for ham, når han er syg, og det ser jeg som en stor fordel ved at være selvstændig og mor.

Ulempen er dog også, at der ikke er nogle andre til at tage over. Så når jeg har barn syg, skal jeg stadig selv tjene mine penge, og det bliver så, når William sover. Mindre opgaver som at besvare mails, kan dog godt gøres, mens han leger lidt selv, men alle med små børn ved jo, at man sjældent får mere end ti minutters fred ad gangen 🙂

Hvordan klarer du arbejdsdagen, når du har barn syg?

Lær at lave en blog

Lær, hvordan du laver din egen blog på eget domæne. Jeg viser dig step by step, hvordan du opretter en blog på WordPress helt fra bunden.

Ved at tilmelde dig mit nyhedsbrev, accepterer du, at jeg må sende dig nyheder, mails med tips og gode råd, digitale gaver samt informationer om kurser, events og produkter. Du kan til enhver tid afmelde dig mit nyhedsbrev igen. Læs min cookie- og privatlivspolitik her.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.