Videodagbog fra første trimester af min graviditet

Jeg har fulgt med i web-serien “9 måneder” på voresborn.dk, hvor fire kvinder deler ud af deres graviditet på video. Jeg synes, det er et rigtig godt koncept, så jeg tænkte, at jeg ville lave min egen lille videodagbog. Jeg er dog en amatør, når det kommer til at lave og klippe videoer, men det er garanteret stadigvæk sjove minder at have om nogle år, og øvelse gør jo mester 🙂

Det er ret grænseoverskridende sådan at filme sig selv, og dele det her, men som blogger skal man jo turde at være ærlig og personlig, og video er det perfekte redskab til dette formål. Samtidig håber jeg, at der er andre gravide, der kan få glæde af at se, at de ikke er de eneste, der er trætte, bekymrede og har uren hud under deres graviditet.

For mig har det været rigtig rart at kunne følge med i andre gravides liv, så derfor vil jeg også gerne dele lidt ud af mig selv. Så jeg bider pinligheden i mig, og lancerer her den første videodagbog fra 1. trimester af min graviditet:

♡ Katrine


Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.