Jeg mødtes i dag med min søde veninde, Anna, på Baresso, hvor den stod på latte og tøsesnak i det kolde vintervejr. Det var megahyggeligt og dejligt at se hende.
Mine veninder betyder virkelig alt for mig, og i min ellers ret travle hverdag, får de mig til at stoppe op og nyde livet, for det er altid en fest at være sammen med dem.
Anna ser altid møghamrende godt ud, og i dag faldt jeg pladask for hendes nye jakke, der sætter kulør på det ellers triste forår, og jeg var så heldig, at jeg måtte dele hendes nye fine outfit med jer her på bloggen.
Annas outfit:
Jakke fra Asos til ca. 350 kr.
Sort bluse fra 2ND Day til ca. 600 kr.
Blomster armbånd fra Asos til 91 kr.
Ring fra Carré
Halskæde med Eiffeltårnet fra Maison Scotch
Lyserød neglelak fra Dior
Hvad har du på i dag?