Reklame – presseevent på Schæffergården.
Står du og skal afholde et event i forbindelse med din virksomhed, så får du fem tips lige her, som gør dit event endnu bedre.
Gør det klart, hvad eventet handler om
Det er vigtigt, at folk ved, hvad de går ind til. På den måde er der også større chance for, at det er de rigtige mennesker, der deltager. Du har sikkert selv prøvet at deltage til event, hvor du ikke helt vidste, hvad du gik ind til, og måske gjorde det dig unødvendig nervøs? Måske fik du heller ikke helt det samme ud af eventet, fordi du ikke vidste, hvordan du skulle forberede dig, og hvordan du skulle agere til selve eventet? Sådan et par events har jeg været til, og det giver altså bare nogle mindre gode oplevelser. Det er en god idé altid at lave et program, og hvis der er vigtig praktisk information, så send også det ud inden eventet.
Find en spændende lokation
Det er sjovere at deltage på et event, når det afholdes et spændende sted. Tænk over, at det skal tiltrække gæsterne, og samtidig skal de også gerne kunne huske eventet og tænke tilbage på det som en god oplevelse. Jeg har selv lige holdt et presseevent på Schæffergården i forbindelse med mit og Lise Sommerlunds blognetværk Bloggers By Heart. Her gjorde lokationen så meget for eventet, da Schæffergården har en fantastisk spændende historie og ikke mindst nogle meget smukke rammer. Et perfekt sted at holde event, da der virkelig er noget at opleve på stedet.
Er det med mad eller ej?
Gør det klart, hvad man kan forvente af forplejning. Der er ikke noget værre end at skulle til et event ved spisetid uden at vide, om man skal spise hjemmefra, eller om man rent faktisk får serveret noget. Så gør det helt klart, om der er mad eller ej, og om det blot er en let anretning, eller om man kan blive mæt. Tænk også gerne over, hvilket signal, det sender, om der er mad eller ej. Et event over mange timer skal helst have mad, da folk ellers bliver sultne og i værste fald går før eventet er slut, fordi de er sultne. Ligesom med en spændende lokation, så trækker god mad også eventet op, og det er ofte, hvad man fik at spise, som man husker ved eventet senere hen, så hvorfor ikke sørge lidt ekstra godt for gæsterne?
Skab værdi for gæsterne
Sørg for at dit event skaber værdi for gæsterne. Det kan for eksempel være i form af et spændende oplæg, som er relevant for dem, hvor de bliver inspireret, og lærer noget nyt. Det kan også være en god rabat på et produkt, god mulighed for at netværke og sparre med andre i samme branche eller noget helt tredje. Hvordan du skabet værdi, aghænger meget af, hvilken brande, du er i, men tænk over, at gæsterne skal have en værdi af at deltage på dit event.
Hav en realistisk tidsplan for eventet
Sørg for at have luft i programmet. Tidsplanen skrider ofte, og det er så ærgerligt, hvis eventet bliver stressende. Så sørg for at sætte god tid af til de forskellige ting, og tænk også over, at der skal være tid til tisse og rygepauser. Det er også en god idé at sætte lidt tid af til netværk, så folk har mulighed for at tale sammen. Det kan også være en god idé at have lidt luft i slutningen af eventet, så I ikke behøver at stresse med at få folk ud af døren.
Har du andre tips til, hvordan man afholder et godt event?
Skriv et svar