Street style – råt sommerlook

Jeg har været så heldig, at Josefine fra bloggen Leprofashional.com gerne ville dele sit rå sommerlook og lidt om sin stil her på min blog. Så læn dig tilbage og bliv inspireret 🙂

street_style_raat_sommerlookstreet_style_raat_sommerlook_2

Hvad har du på?
På billedet har jeg et par nittede shorts fra Levis på, som jeg købte i Hollywood for fire år siden af en gut, som selv lavede gamle Levis jeans om til shorts. Nitter er ikke så in lige nu, men disse shorts sidder bare virkelig godt, så jeg agter at bruge dem endnu en sæson. 😉 Derudover har jeg en oversized T-shirt på fra Zara, som jeg har klippet lidt i for at få det der rå look (som også passer godt med shortsene). BH’en, som man kan skimte, er fra Asos. Skoene fra Bianco, hatten fra H&M og tasken fra Zara.

Hvordan vil du beskrive din stil?
Min stil varierer meget. Nogle dage kan jeg godt lide et råt look, og andre dage mere minimalistisk og sofistikeret. Det afhænger meget af mit humør, og hvad jeg skal. Men farvemæssigt er mit tøj altid i sorte, hvide, grå eller nude nuancer.

Hvem inspirerer dig?
Jeg har en håndfuld bloggere, hvis stil jeg er helt betaget af. Blandt andet den australske blogger Jiawa Liu, som har en meget minimalistisk stil, dog med en masse attitude og kant. Det kan jeg rigtig godt lide. Ellers synes jeg, at modellen Kendall Jenner er supersmuk, og har en rigtig flot stil.

Hvad er dit næste køb?
Mit næste køb er helt sikkert fra Zaras efterårskollektion. De får nogle rigtig fine højhalsede bluser, som jeg er sikker på bliver det helt store, vi kommer til at se i modebilledet den kommende sæson. Ellers venter jeg spændt på kollaborationen mellem H&M og Balmain, som kommer til november.

Josefines fem yndlingssager i min shop:

raat_sommerlook_stil
1. Sød blondetop fra Ema ét Malina til 449 kr. >

2. Cool bluse fra Ema ét Malina til 2.249 kr. >

3. Højhalset T-shirt fra Rosemunde til 499 kr. >

4. Skjortekjole fra Munthe til 879,60 kr. >

5. Vest fra Minus til 1.200 kr. >

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.