Stilhed

Der er sket meget de sidste tre uger, hvor W og jeg har været hjemme i Danmark. Derfor har der også været stille på bloggen, og jeg føler, at jeg har en masse at fortælle. Men jeg kan ikke rigtig finde ordene i dag.

Min farfar sov stille ind lørdag aften, og det føles derfor meget tomt heroppe i Stockholm i dag. Så er der pludselig meget langt hjem til Danmark. Heldigvis var vi i Danmark, da det skete, og jeg nåede at se ham og tilbringe et par timer med familien natten til søndag, inden HK, W og jeg drog tilbage til Stockholm i går morges.

Mens jeg skriver dette indlæg, sidder jeg på en bænk omgivet af træer i de fineste efterårsfarver med William sovende i klapvognen ved siden af. Her er helt stille, og mine tanker kredser sig om alle de gode minder, jeg har haft sammen med min farfar. Han var en hyggelig mand med en varm lune og et godt humør lige til det sidste. W og jeg besøgte ham og min farmor i fredags, og selvom han var dårlig, fjollede han med W, der blev ved med at rejse sig op af hans rollator. Jeg er så glad for, at vi nåede at se ham i fredags, men jeg er også glad for, at han nu har fået fred, selvom det er hårdt, at han ikke er her mere.

På fredag skal han bisættes, og både William, Hans-Kristian og jeg rejser selvfølgelig hjem og deltager, så vi kan få sagt det sidste farvel og tilbringe weekenden sammen med vores familie <3