Stille og rolig weekend

pandekager_sofia

Sofia er endnu engang dækket af sne, faktisk så meget, at Ford’en sad fast på parkeringspladsen ude foran, hvor vi bor. Jeg måtte tage rattet, og Hans-Kristian måtte ud at skubbe. Haha. Det må have set sjovt og håbløst ud, for en parkeringsvagt kom os hurtigt til undsætning, og hjalp med at skubbe bilen fri, mens han råbte alt muligt til mig på bulgarsk. 🙂

Derfor har weekenden mest bare stået på hygge og afslapning indendøre med masser af pandekager, ild i pejsen, kortspil og serie-streaming. Vi fik blandt andet set en masse “The Big Bang Theory”. Jeg er så vild med den serie og de fantastiske, sjove nørder 🙂

Det blev også til et tur i centret, hvor jeg fik købt lidt fødselsdagsgaver til mine niecer, der bliver tre og fem år om to ugers tid. Iih, hvor jeg glæder mig til at se dem og fejre deres fødselsdage.

Jeg håber også, at du har haft en god weekend. ♡


Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.