Spaophold på Hotel Rusthållargården ved Kullen – Overnatning uden barn

spaophold på hotel rusthållargården ved kullen

Reklame

I forrige uge var Hans-Kristian og jeg på spaophold på Hotel Rusthållargården. Jeg har fået dem som kunde, og skal fremadrettet hjælpe dem med deres online markedsføring.

I den forbindelse fik Hans-Kristian og jeg lov til at overnatte på deres fine hotel, så jeg kunne danne mig et indtryk af, hvad jeg skal markedsføre samt tage nogle billeder til deres Instagram. Jeg lavede blandt andet også takeover på deres Instagramprofil, mens vi var der. Det her blogindlæg er ikke en del af mit arbejde for dem, men jeg er så begejstret for stedet, at jeg gerne vil dele vores oplevelse med dig 🙂

24 timers spaophold uden barn

hotel rusthållargården

Fredag eftermiddag kørte Hans-Kristian og jeg fra Malmø mod Hotel Rusthållargården (reklamelink), der ligger i byen Arild lidt nord for Helsingborg. Det er ved det område, der hedder Kullen, som er et skønt naturområde.

William blev passet af mine forældre, og Hans-Kristian og jeg havde derfor 24 timer sammen alene. Det var første gang, vi var på hotel sammen uden William, og det var virkelig dejligt, at vi kunne tage tingene fuldstændig i vores tempo. 

Vi checkede ind kl. 15.30, og herefter havde jeg et hurtigt møde med min kontakt hos Rusthållargården. Da det var overstået gik vi en tur i hotellets spa, der inkluderer en lille pool, et boblebad, sauna og dampbad. Ikke noget overvældende, men en hyggelig lille spa, hvor man kan bade og blive varmet godt igennem.

Tre retters middag 

Inden aftensmaden nåede vi at gå en tur på havnen, der ligger lige nedenfor hotellet. Så hyggeligt og smukt at se solnedgangen.

hotel rusthållargården arild

Tilbage på hotellet klædte vi om, og drak et glas mousserende vin, inden middagen blev serveret i den nyrenoverede restaurant.

Her fik vi lam til forret, rødding til hovedret og en skøn kirsebærdessert samt vinmenu.

forret hotel rusthållargården
rødding hotel rusthållargården
dessert hotel rusthållargården

Lækker morgenmadsbuffet 

Morgenmaden består af en lækker buffet, hvor der er noget for enhver smag. Du finder alt lige fra pandekager, frugt, yoghurt, boller, croissanter, ost og æg og bacon. Herudover er der selvfølgelig også kaffe, te og juice.

morgenmad

Fodbad med tang

Hotel Rusthållargården har lige åbnet en ny wellness-afdeling, hvor du kan få forskellige behandlinger, læse en bog i relax-afdelingen, eller prøve et fodbad med tang fra den lokale strand. Det nåede vi lige, inden vi vendte snuden hjemad, og det var overraskende behageligt og afslappende at have fødderne i en skål med tang og vand.

spa hotel rusthållargården
fodbad med tang

Det var et skønt ophold på Hotel Rusthållargården (reklamelink), og jeg kan varmt anbefale stedet, hvis du drømmer om en fredfyldt og afslappende getaway.

Book dit spaophold på Hotel Rusthållargården på Hotels.com her! (reklamelink)

Opt In Image
Rejsetips til dig

Som tilmeldt på mit nyhedsbrev får du en pakkeliste, der hjælper dig med at pakke til dit lille barn. Herudover får du rejsetips, gode råd og nyheder direkte i din indbakke.

Ved at tilmelde dig mit nyhedsbrev, accepterer du, at jeg må sende dig nyheder, mails med tips og gode råd, digitale gaver samt informationer om kurser, events og produkter. Du kan til enhver tid afmelde dig mit nyhedsbrev igen. Læs min cookie- og privatlivspolitik her.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.