Der er ofte flere ord på WordPress, som er sat til engelsk som standard, og som kan være svære at oversætte, hvis man ikke kan kode. Men en af de gode ting ved WordPress er jo, at der er plugins til mange ting, og heldigvis gælder det også muligheden for at oversætte din blog.
Pluginnet, som jeg bruger, hedder Loco Translate, og det giver dig mulighed for nemt at oversætte en del ord fra engelsk til dansk. Jeg har lavet en guide her, der viser, hvordan du gør:
1. Gå til Plugins, Tilføj nyt og søg efter Loco Translate. Du søger ved at trykke enter.
2. Klik på Installer nu.
3. Klik på Aktiver plugin.
4. Vælg Loco Translate og klik på Manage translations.
5. Find det tema, som du bruger, og klik på New language.
6. Vælg Danish som sprog.
7. Når du har valgt Danish, klikker du på Start translating.
8. Du kommer nu til en side, hvor du kan søge eller lede efter de ord, som du vil oversætte.
9. Her har jeg valgt at oversætte No comments til Ingen kommentarer. Når ordet er oversat, trykker du på Save.
10. Sådan fortsætter du, til alle ønskede ord er oversatte. 🙂
Har du spørgsmål, så skriv en kommentar nedenfor eller send en mail til lundkatrine@live.dk.
Fremragende Katrine.
Det var lige præcis, hvad jeg havde brug for. Fra jeg læste dit indlæg til jeg havde installeret og oversat alle de irriterende engelske ord på min side gik der under 5 minutter.
Stor stor hjælp!
Tak!
Jeg kan se nedenfor, at du stadig mangler at oversætte lidt på din side: Der står f.eks. Previous Entry og Next Entry. 🙂
Hej Line. Tusind tak for din besked. Glad for, at jeg kunne hjælpe 🙂 Fedt, at det gik så hurtigt.
Jeg er også selv stor fan af det, men ja, jeg mangler stadig lidt rundt omkring 😉
Sov godt 🙂