En bloggers identitetskrise

blogging-encouragement

Bum, endnu en uge er fløjet forbi, og jeg beklager, at jeg ikke har været til tasterne her på bloggen. Jeg har haft en travl uge, og har herudover været lidt halvsløj. Jeg har samtidig følt, at jeg trængte til en blogpause, da jeg har været total idéforladt.

Jeg er på det sidste blevet lidt træt af det indhold, jeg leverer her på bloggen, og føler, at bloggen er inde i en lille identitetskrise. Jeg elsker at blogge og at skrible tanker ned, men jeg har helt ærligt ikke vidst, hvad jeg skulle skrive om. Jeg er træt af at skrive om mig selv, for så spændende er mit liv altså heller ikke. Men hvad skal jeg så skrive om? Jeg har længe gerne ville gøre bloggen mere nichepræget og skrive om et bestemt område, i stedet for at bevæge mig på så mange områder, som jeg gør nu. Men jeg er hverken ekspert inden for mode eller skønhed, og min hobby er jo egentlig at blogge, men en blog, der udelukkende handler om at blogge, gider jeg altså heller ikke. Så jeg har været total på bar bund, for skal bloggen bare fortsætte som den er nu, eller skal jeg skrive om et mere konkret emne?

I dag vågnede jeg med fornyet energi og hovedet fyldt med tanker, og jeg startede derfor dagen med en løbetur. Det gik langsomt, men af sted det kom jeg. Og de tanker, der har ligget under overfladen det sidste stykke tid, begyndte så småt at tage form. Det er utroligt, hvad en lille løbetur kan gøre. Og selvom idéen ikke er helt på plads, kan du godt regne med, at emnerne her på bloggen bliver lidt anderledes end hidtil, og at der bliver mindre af mig. Jeg håber, at du stadig vil følge med ♡

katrine


Comments

Ét svar til “En bloggers identitetskrise”

  1. […] I måske har lagt mærke til, så er der sket en del ændringer her på bloggen, og som jeg tidligere advarede omkring, så er der nu mindre mig at læse om. Jeg har længe gået med overvejelser […]

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.