Opfølgning på min kontorplads ude i byen

opfoelgning_paa_min_kontorplads_ude_i_byen
For et par uger siden skrev jeg om, at jeg har været inde i en nedtrykt periode i mit arbejdsliv, fordi jeg bruger mine dage alene. Jeg satte mig derfor for at gøre noget ved det, og jeg tænkte, at jeg lige ville give jer en opfølgning på projektet med at finde en kontorplads ude i byen.

Jeg har mødt en dansk kvinde ved navn Sanne, der har boet i Stockholm i over 20 år. Hun har sit eget firma, og et fint kontor her i Stockholm, hvor hun har tilbudt mig en kontorplads. Det har jeg takket ja til, og jeg “flytter ind” hos hende den 15. august. Lige ved siden af kontoret, er der en smykkebutik, ejet af et par unge, søde kvinder, og den ene af dem er faktisk også dansk. Jeg har været inde og hilse på dem en enkelt gang, og det bliver så hyggeligt at have dem som naboer.

Jeg glæder mig rigtig meget til at flytte min arbejdsplads ud af lejligheden og tilbringe arbejdssdagen med andre mennesker. Jeg tror, det bliver både sjovt og lærerigt, og jeg er sikker på, at det vil give mig masser af inspiration.

Og selvom jeg også passer mit arbejde herhjemme, tror jeg også, jeg vil tage det endnu mere seriøst, når jeg kommer ud at sidde på et rigtigt kontor. Jeg kan ikke ligeså nemt lave overspringshandlinger, og bare det at jeg skal op og afsted, tror jeg gør, at det kommer til at føles mere som et rigtigt arbejde. Men nu må vi ses – I får selvfølgelig en opdatering, når vi når så langt 🙂

♡ Katrine


Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.