Jeg har ligget syg siden i søndags, og om det er derfor, at mit humør er ligesom en gnaven gammel dames disse dage, eller om det er graviditetshormonerne, ved jeg ikke, men jeg kan mærke, at jeg lige har brug for at komme ud med mine frustrationer.
Jeg har de sidste par dage været sur på verden. Jeg væmmes ved andre menneskers dumhed og dårlige opførsel, og jeg kan ikke lade være med at tænke på, hvad det er for en verden, mit ufødte barn skal vokse op i.
En verden, hvor respekten for andre mennesker ligeså småt forsvinder. En verden, hvor man hellere vil fange Pokémons end at respektere andre menneskers privatliv samt deres og sin egen sikkerhed. En verden, hvor folk rejser til fjerne lande for at skyde en majestætisk løve bare for fornøjelsens skyld. Og en verden, hvor kys og kram i børneinstitutioner snart ikke længere eksisterer, og hvor mandlige pædagoger bliver set på som pædofile bare pga. deres køn. Sikke en mistillid og mangel på respekt, vi udviser i vores samfund.
Det gør mig oprigtigt ked af det. Lad os i stedet smile lidt mere til hinanden, vise omsorg for andre og ikke mindst respekt. Respekt for hinanden er det vigtigste i et samfund som vores, der er bygget op på sammenhold og fællesskabsfølelse. En følelse, der begynder at smuldre, når vi viser mistillid, og mister respekten for hinanden. I vores samfund har vi brug for hinanden. Vi har brug for, at alle hjælper til og bakker op, og vi har brug for, at vi tænker på hinanden som vigtige individer. Det vigtige her i livet er ikke, hvor mange Pokémons, vi fanger, eller hvor mange likes vi får på Instagram, det vigtigste er de mennesker, som vi er omringet af.
PS. Jeg har intet imod, at folk spiller Pokémon GO, men jeg har noget imod, hvis man tager sit hoved under armen, så snart man går på jagt efter den næste Pikachu, og glemmer sine manerer på vejen.
♡ Katrine
Skriv et svar