Jeg har altid forbundet hjemve med noget, børn har, men efter jeg har boet i udlandet, har jeg også prøvet at have hjemve som voksen.
Jeg har boet udenlands i omkring halvandet år, og har i den tid heldigvis kun oplevet at have hjemve et par gange. Det skete et par gange, da jeg boede i Sofia, og nu er det også sket her i Stockholm. Hjemveen er et afsavn om at være i nærheden af familie og veninder, og det har altså ramt mig de sidste par dage.
Jeg har jo Hans-Kristian, så det er ikke fordi, jeg er ensom, men her på det sidste har jeg været meget låst fast i lejligheden. Jeg har fået besked på at holde mig meget i ro af min jordemoder, og mine fødder er så hævede, at de er vokset to størrelser, og når det så samtidig er snevejr og glat udenfor, så er det ikke så nemt at komme ud. Så jeg føler mig derfor ret begrænset til at være i lejligheden, og det bliver altså virkelig hurtigt kedeligt og ensomt.
Jeg prøver at nyde mig-tiden, men mit sociale-jeg savner kontakt med andre, og jeg føler mig til tider virkelig rastløs og fanget. Derfor har jeg lige for tiden et større afsavn til det velkendte derhjemme, hvor jeg nemt havde kunne mødes med veninder og familie.
Hjemveen plejer dog hurtigt at gå over igen, og tanken om, at der er under to uger til, at familien kommer herop og fejrer jul, gør også det hele meget nemmere. Og så er der jo heller ikke så længe til, at graviditeten er ovre, og at jeg forhåbentlig kan bevæge mig mere frit igen.
Har du prøvet at opleve hjemve som voksen?
♡ Katrine
Skriv et svar