Godaften derude, jeg håber, I har en dejlig fredag 🙂
Her er HK til julefrokost med arbejdet, så jeg nyder en fredag aften i mit eget selskab på sofaen. Jeg har smækket de hævede stænger op, fundet lidt guf frem og gjort klar til at se de danske håndboldkvinder spille.
Hvis jeg ikke var højgravid, kunne det da have været meget sjovt at bruge denne fredag på at svinge hofterne på et dansegulv til den lyse morgen, men her fem uger før termin, nyder jeg virkelig bare at have mig-tid. Man kan vel sige, at det er stilhed før stormen, for når først lillemanden melder sin ankomst, bliver mig-tiden uden tvivl begrænset og nok nærmest ikke-eksisterende.
Så denne fredag samt den næste nyder jeg altså i mit eget selskab, mens HK er til julefrokoster, og da det højst sandsynligt er de to sidste af slagsen i lang tid, passer det mig simpelthen så perfekt, at jeg ikke skal foretage mig andet end at være sofabetræk. Efter håndboldkampen tror jeg, at jeg vil falde i søvn til en plat romantisk komedie, og så bliver den fredag vist ikke meget bedre 😉
Rigtig god weekend til dig!
♡ Katrine
Skriv et svar