Mini-rejseguide – Se Oslo på en dag

Operahuset i Oslo

Du kan nemt komme rundt til fods i Oslo, og det er derfor nemt at opleve en masse på kort tid. Her får du nogle af Oslos seværdigheder, du kan nå at besøge på en dag.

Læs også: På skiferie i Trysil med familien

Oslo Operahus

Operahuset ligger ud til vandet, faktisk tæt på Oslobåden, og er et besøg værd, hvis du er til sjov arkitektur. Du kan gå en tur på taget af Operahuset, og heroppefra har du altså en ret fin udsigt over byen og fjorden.

oslo operahus
Oslo Domkirke

Tag et smut forbi den fine Oslo Domkirke, der oprindeligt hed Vor Frelser Kirke. Kirken blev indviet i 1697, og bruges i dag som Norges rigskirke, hvilket vil sige, at en lang række officielle kirkelige handlinger foregår her.

oslo domkirke

Det Kongelige Slot

I det centrale Oslo finder du Det Kongelige Slot, der fungerer som hovedresidens for Norges kongefamilie. Slottet er beliggende på Henrik Ibsens Gate 1.  

Oslo Rådhus

Oslo Rådhus er belliggende i centrum af Oslo, og foran indgangen finder du den cirkelrunde Fridtjof Nansens Plads.

Oslo rådhus

Nobels Fredscenter

Tæt på Oslos Rådhus finder du Nobels Fredscenter. Her kan du gå på opdagelse på museet, der løbende har forskellige udstillinger, eller du kan blot gøre ligesom mig, og få taget et billede foran den fredelige bygning, mens du kaster håndtegn.

Nobels fredscenter

Aker Brygge

Jeg kan anbefale, at du tager en gåtur på Aker Brygge. Her er en hyggelig atmosfære, masser af både at kigge på, og så finder du også et shoppingcenter, hvis du er til den slags.

Aker Brygge Oslo

Mindesmærke Scandinavian Star

7. april 1990 brød skibet Scandinavian Star i brand, og i den forbindelse omkom 159 passagerer. I Oslo har man derfor opsat dette mindesmærke for at ære de omkomne.

Mindesmærke Scandinavian Star Oslo

Akershus Slot

Vi sluttede vores dag i Oslo af med en tur forbi Akershus Slot, der er en af de mest betydelige fæstninger i Norge. Udsigten var virkelig smuk heroppefra, så det var et smukt sted at afslutte vores dag i den norske hovedstad.

Akershus Slot Oslo

Akershus Slot Oslo

Akershus Slot

Har du andre gode rejsetips til den norske hovedstad?

Læs også: 10 tips til skiferien i Norge med en 1-årig

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.