Italiensk frokost og hygge med bulgarsk veninde

italiensk_lozenets

Sikke en dejlig søndag jeg havde i går. Til frokost spiste Hans-Kristian og jeg en på en virkelig hyggelig italiensk restaurant. Den var så fint indrettet, og man kunne endda også købe lækre italienske produkter med hjem. Virkelig et skønt sted.

Efter frokosten mødtes jeg med min bulgarske kollega, Neli. Hun tog mig med på en café, hvor hun tidligere har arbejdet. Her fik jeg en dejlig kop te, og efterfølgende tog vi på The Thirsty Dragon, og skålede i fadøl, mens vi nød lidt aftensmad. Jeg fik en græsk salat. Jeg elsker virkelig at spise salat her i Sofia, grøntsagerne smager altså bare så meget bedre her end i Danmark.

hygge_neli

Det endte nærmest med at blive en helt pub crawl, da vi tog endnu en fadøl i en gårdhave på et pizzaria. Det var rigtig dejligt med lidt tøsehygge, og vi har allerede lavet en halv aftale igen næste weekend. 🙂

♡ Katrine

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.