Forkæl dig selv med en tur til Slovenien

slovenien
Mums, masser af lækre smagsprøver fra Slovenien.

Jeg savner sol og sommer, og efter at have været til blogevent om nye rejsemuligheder til Slovenien, drømmer jeg virkelig om ferie og spahoteller.

Da jeg blev inviteret til eventet, var min første tanke, at jeg ikke rigtig vidste noget om Slovenien, og da slet ikke, at det var et ferieparadis. Om det skyldes mine ringe geografievner, eller at jeg bare aldrig rigtig har hørt om nogle, der er rejst dertil på ferie, er et ubesvaret spørgsmål, men en ting er sikkert, jeg blev klogere 🙂

Eventet blev afholdt af rejsebureauet Weforyou, og foregik på Terroiristen Vinbar og -butik i Jægersborggade. Og udover rejsejournalister, var min veninde, isa-tankestreg.dk og bloggeren cphblonde.com også tilstede. Så hyggeligt!

slovenien
Her skåler vi i et lækkert glas slovensk hvidvin. – Foto: cphblonde.com

Udover lækker vin byder Slovenien på masser af oplevelser og forkælelse, og der er helt sikkert noget for enhver smag. Jeg kunne nemt overtales til en tøsetur med veninderne på et af de lækre spahoteller, for eksempel Spa Dolenjske Toplice, hvor du udover ren afslapning også bliver tilset af en læge, og får skræddersyet dit eget forløb ud fra, hvilke behov du har. Måske føler du dig lidt stresset, har dårlig ryg eller noget helt tredje.

Fantastiske naturoplevelser i Slovenien

Selvom Slovenien er et lille land (det er mindre end Danmark), så er mulighederne mange, og du kan stensikkert få en uspoleret og autentisk naturoplevelse, om du er til adventure, en hyggelig gåtur eller et spil golf. Personligt ville jeg elske en tur i en drypstenshule, det har jeg nemlig aldrig prøvet, og det ser så fantastisk flot ud!

slovenien
Vinmarker i Slovenien

Gourmetoplevelser i Slovenien

Ejeren af Terroiristen Vinbar og -butik, Stefan, fortalte om Sloveniens lækre vine, og der blev også fortalt om Sloveniens madkultur, og de mange lækre gourmetoplevelser landet byder på. Vi fik da også en smagsprøve på en noget speciel Halloweendessert med vaniljeis, ristede græskarkerner og slovensk græskarolie. Det lyder måske bizart, men det smagte himmelsk, og fik uden tvivl mundvandet til at løbe.

slovenien dessert
Lækker Halloweendessert 😉

Slovenien er ikke længere en ukendt rejsedestination for mig, det er jo uden tvivl et besøg værd, og er tilføjet til min lange bucket list over feriedestinationer. Ligger du inde med rejsetips til Slovenien, eller kunne du godt tænke dig at rejse dertil?


Comments

2 svar til “Forkæl dig selv med en tur til Slovenien”

  1. Slovenien er skøn! Har været der flere gange.
    I Ljubljana smagte jeg hestekød for første gang! Byen er en af de mindste hovedstæder i Europa (byen er på størrelse med Aarhus)
    Den lille by Bled, kan også anbefales – postkortagtig lille by, men lille sø med en lillebitte ø, som man kan ro ud til i romantiske robåde og ringe på en klokke!

    Mest af alt anbefaler jeg dog vandring i de slovanske Alper (Julian Alps)! Jeg har været der i to omgange og vandret hytte-til-hytte. OG den ene gang fik vi også besteget Triglav – Sloveniens højeste bjerg – og bestemt ikke helt ufarligt.
    Så jo store varme anbefalinger herfra

    1. Katrine Avatar
      Katrine

      Ej, det lyder virkelig fantastisk! Der må jeg da helt sikkert rejse til en dag. Tusind tak for de gode anbefalinger, Line. Lyder til, at du havde en skøn ferie i Slovenien.
      Kh. Katrine

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.