Fem tips til at holde jul i udlandet

jul i udlandet
Billedet er fra engang, jeg holdt jul i Norge med min familie.

Drømmer du om at holde jul i udlandet? Måske for at prøve noget nyt, opleve en anden kultur eller for at komme væk fra al juleræset? Her har jeg samlet fem gode råd til dig, så din jul i udlandet bliver endnu bedre.

Læs også: Masser af juleinspiration til dig

1. Hvordan vil du holde jul i udlandet?

Inden du beslutter dig for, hvor du skal rejse hen, skal du tænke over, hvilken jul du gerne vil have. Er du ligeglad med traditionel julemad og ønsker du varme og sol? Eller er du mere til hvid jul og masser af julehygge? Det er vigtigt, du har en idé om, hvilken slags jul du gerne vil have, inden du vælger en destination.

2. Undersøg destinationen hjemmefra

Inden du tager afsted så tjek destinationen for muligheder. Er der en restaurant, hvor de serverer julemad, eller er det et land, hvor de ikke rigtig fejrer julen. Sørg for at researche hjemmefra og find et sted, det passer til dine forventninger. Hvis du ønsker traditionel julemad, skal du undersøge hjemmefra, om det er muligt at få eller at medbringe. Du kan også prøve noget helt nyt og holde jul, som de gør i det land, du rejser til.

3. Afstem forventninger til jeres jul i udlandet

Sørg for at afstemme forventninger med dem, du skal rejse med. Når I holder jul i udlandet, er det vigtigt at huske, at julen ikke bliver den samme. Det bliver en anden jul, end den jul I kender. Tænk over, om der er nogle ting, I ikke vil undvære juleaften. Måske føler du ikke, det bliver rigtig jul, hvis du skal undvære pakkeleg, ris a la mande eller juletræ.

4. Skær ned på gaverne

Når du holder jul i udlandet, kan det være en god idé at droppe julegaverne. Det er besværligt at skulle have med frem og tilbage, især hvis I rejser med fly. Hvis I synes, det bliver for kedeligt uden gaver, kan I aftale, at alle kun skal give en gave. I kan for eksempel trække lod om, hvem der skal købe en gave til hvem, og hvad den skal koste. På den måde giver alle en gave, og alle får en gave. En anden sød idé er, at I kun tager gaver med, der kan være i en tændstiksæske. Så får I i hvert fald ikke overvægt på grund af julegaverne 😊

5. Pak lidt jul ned i kufferten

Måske rejser du væk for at slippe for al juleræset og nyde en ferie helt uden jul. Men hvis du er bange for at savne julen derhjemme, så tag et eller andet julet med i din kuffert. Det kan for eksempel være dit yndlingsjuleslik, en julebog, lidt julepynt eller noget helt andet, som du forbinder med jul. Du kan jo også altid høre et par julenumre på YouTube, hvis du savner julen derhjemme.

Læs også: Gode råd, når du bestiller ferie

Har du andre tips til at holde jul i udlandet?

Opt In Image
Rejsetips til dig

Som tilmeldt på mit nyhedsbrev får du en pakkeliste, der hjælper dig med at pakke til dit lille barn. Herudover får du rejsetips, gode råd og nyheder direkte i din indbakke.

Ved at tilmelde dig mit nyhedsbrev, accepterer du, at jeg må sende dig nyheder, mails med tips og gode råd, digitale gaver samt informationer om kurser, events og produkter. Du kan til enhver tid afmelde dig mit nyhedsbrev igen. Læs min cookie- og privatlivspolitik her.

2 Comments

  1. 30. november 2016 / 13:59

    Sikke nogle gode råd! Vi overvejer selv at tage en jul i udlandet næste år, så nu må vi se 🙂

    • Katrine
      30. november 2016 / 14:23

      Tusind tak for din kommentar, Cathrine 🙂 Er rigtig glad for at høre, at du kan bruge mine tips. Og hvor lyder det bare dejligt med jul i udlandet næste år 🙂 Jeg kan kun sige go for it!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.