Jeg har samlet ti ting, som jeg ser frem til at kunne igen, når min graviditet er ovre. Selvfølgelig glæder jeg mig allermest til at hilse på krudtuglen i min mave og blive mor, men de her ti ting glæder jeg mig nu altså også til:
1. Løbe en tur
Ja, faktisk bare at kunne gå en tur uden at have ondt, og som om jeg har skidt i bukserne. Det bliver dejligt, når jeg kan være rigtig aktiv igen.
2. Passe mit gamle tøj
Det bliver jo som at få en helt ny garderobe, når jeg kan begynde at hoppe i nogle af de gamle klæder igen. Og når mine tykke hobbit fødder igen forvandles til normale fødder, så jeg også kan have sko på, uden at de klemmer.
3. Drikke en kold øl
Jeg har slet ikke lyst til alkohol her i min graviditet, men det bliver nu alligevel meget hyggeligt at kunne drikke en øl igen 😉
4. Nå mine fødder
Det bliver en befrielse, når maven er væk, og jeg igen helt ubesværet kan tage sko og strømper på.
5. Spise sushi
Mums, hvor bliver det lækkert, når jeg kan smæske mig med sushi, skalddyr, tun osv.
6. Normal vandladning
Det bliver så skønt, når der ikke er konstant pres på min blære hele tiden.
7. At blive lettere
Jeg går ikke rigtig op i, hvad jeg vejer, og hvad jeg har taget på, men det er begyndt at blive tungt at bære rundt på de ekstra kilo, især for min ryg, så jeg glæder mig til at blive lidt lettere.
8. Sove uden kramper
Ja ja, jeg ved godt, at min nattesøvn helt sikkert bliver en del forstyrret, når blob kommer til verden, men jeg glæder mig nu alligevel til at kunne sove uden at vågne med krampe i benene.
9. Slippe for at blive gramset på maven
Det bliver nu meget rart at slippe for at blive gramset på mavsen, for jeg gætter på, at når først blob er født, så er det ham, der får al opmærksomheden, og ikke min mave 🙂
10. Ikke at være så forpustet
Den øgede blodmængde og de øgede kilo kan mærkes på vejrtrækningen, og så snart det bare går en lille smule opad, bliver jeg forpustet lige med det samme. Det bliver forhåbentlig bedre efter fødslen.
♡ Katrine
Måske der er ting du ikke kan spise efter du har født, fordi det går i mælken. Jeg havde det med chokolade og cacao ! Så var der dømt skrig og tynd mave hos ungen
Ja, jeg har godt hørt om flere, der har opdaget, at der er ting, de ikke kan spise, fordi barnet får ondt i maven af det. Der er vist ikke så meget andet at gøre end at se, hvad der sker og prøve mig frem 🙂
Måske der er ting du ikke kan spise efter du har født, fordi det går i mælken. Jeg havde det med chokolade og cacao ! Så var der dømt skrig og tynd mave hos ungen
Ja, jeg har godt hørt om flere, der har opdaget, at der er ting, de ikke kan spise, fordi barnet får ondt i maven af det. Der er vist ikke så meget andet at gøre end at se, hvad der sker og prøve mig frem 🙂