Den her weekend har været en af de mere kaotiske af slagsen. William har været syg siden torsdag aften, så Hans-Kristian og jeg måtte fredag aflyse vores date night, som vi ellers havde glædet os til længe. William skulle passes hos mine forældre fra fredag til lørdag, og Hans-Kristian og jeg skulle have været ude at spise en god middag og have sovet længe lørdag.
Men William har dårlig mave, og har både haft diarré, kastet op og haft feber. Så vi aflyste vores kæresteaften, og i stedet er weekenden blevet brugt på at hygge om William. Han har især været rigtig dårlig om natten og sovet ekstremt dårligt, og dagene er derfor blevet brugt på at se en masse børnetv og sove lange lure.
Det har været svært at få noget i ham, så hans menu har stået på mariekiks og æblejuice. Det vigtigste ved maveonde er, at man ikke dehydrerer, og ifølge lægen var det ikke så vigtigt, hvad han fik ned, bare han fik en masse væske. Hans-Kristian har ydermere læst, at blåbærsuppe skulle være godt, så det prøvede vi for første gang i dag. Det er en svensk dessert, som spises med is og mandelkiks. Meget sødt, men det smagte nu meget lækkert, og William spiste også en god portion.
Han har haft det lidt bedre i dag, og vi bevægede os derfor ud på legepladsen. Vi havde brug for at komme lidt ud og få noget frisk luft, og der blev rutsjet og grint til den store guldmedalje. Dejligt 🙂 Pt. sover han, og jeg håber, at det bliver en bedre nat end de sidste tre, hvor vi kun har sovet tre-fire timer pr. nat, fordi han har været så dårlig. Lille pus <3
Den her weekend sluttede også kaotisk af. Vi går aftentur med William i klapvognen næsten hver aften. Så falder han i søvn, og Hans-Kristian og jeg får talt dagen igennem, får lidt frisk luft og motion, hvilket vi begge ellers ikke får så meget af for tiden.
Her til aften gik vi aftentur igen, og på vejen tabte jeg min iPhone. Den røg ud af min lomme, uden at jeg registrede det, og jeg opdagede først, at den var væk, da vi kom hjem igen. Hans-Kristian har ellers været efter mig det sidste stykke tid, og sagt, at jeg skal huske at lukke min lomme, når jeg har min iPhone i den, men jeg er simpelthen sådan et kvaj, at jeg ikke hørte godt nok efter, og i dag skete det så. Telefonen røg ud af min lomme, som jeg ellers havde svoret ikke ville ske! Dumt!
Heldigvis opdagede vi det kort tid efter, skyndte os at ringe til den, og en sød svensk mand havde heldigvis fundet den og taget den med hjem. Han boede kun et par hundrede meter væk, så fem minutter efter havde jeg min iPhone igen. Pyha. Jeg nåede godt nok at blive nervøs, og blev lige mindet om på den hårde måde, at jeg skal få sat automatisk backup af den op, så jeg ikke mister alle de ting, jeg har på den, hvis nu den skulle blive sådan rigtigt væk.
Hvordan går det hos dig? Jeg håber, at din weekend har været mindre kaotisk end min 🙂
Skriv et svar