I går satte Hard Rock Cafe Copenhagen spotlight på deres nye menu med 30 nye retter og over 150 nye drikkevarer, og jeg var med til premieren på deres nye menukort.
Det var en super hyggelig aften hos Hard Rock Cafe, der har en supergod og central belligenhed i København med udsigt til Tivoli fra deres selskabslokale, hvor det hyggelige event blev holdt. Med til arrangementet var også min veninde og tidligere kollega på Vi Unge, Isabella – tjek hendes blog ud på isa-tankestreg.dk.
Menukort lavet i samarbejde med gæsterne
Vi blev budt velkommen med en lækker smoothie og af Hard rocks direktør, Dave, der fortalte om deres nye menukort, som består af 30 nye retter og mere end 150 nye drikke. Menukortet har været 14 måneder undervejs i samarbejde med 3.000 af cafeens gæster på fire kontinenter og i 14 byer, som har været med til at give feedback på retterne undervejs.
Stempelkande-cocktail på Hard Rock Cafe
En af de ting jeg vil fremhæve er deres drink, Red Berry Press Cocktail, som laves på en stempelkande. Vi fik selv lov til at lave den, og pressede friske jordbær, hindbær, lemonade, lemon-lime soda, appelsin vodka og friske citroner i de fine stempelkander og hældte drinken op i et glas med isterninger, hvilket gav en sød, frisk og kølig sommerdrink.
Hvis du derimod er mere til margarita, så bestil den nye drink, The Air Mexico. Den bliver serveret i en lille kurv, og man kan vælge mellem seks smage – vandmelon, mango, agurk, blå Curacao, granatæble eller vilde bær. Det hele serveres med en portion chips og hjemmelavet salsa.
Amerikanske favoritter på Hard Rock Cafe
Udover forskellige drinks smagte vi også mange lækre retter fra det nye menukort, der er tro mod Hard Rocks oprindelige koncept, som består af hjemmelavet ”all-American” favoritter.
Af populære nye retter kan nævnes Cowboy Rib Eye eller Smoked Beef Brisket Sandwich, det hele serveret med barbecuesauce på grillet surdejsbrød. Af nye sideorders finder man Yukon Gold Mashed Potatoes og friske grøntsager samt tre nye salater og tre nye desserter.
Mums… Lækre desserter på Hard Rock Cafe
Jeg vil især anbefale deres House-made Carrot Cake og Cheesecake med Oreo Cookie Pieces. Til dessert kan du også prøve en noget anderledes kaffe, der serveres med caramel og bacon.
Efter at have smagt et udpluk af lækre retter og drinks fra menukortet fik jeg en goodiebag med en fin stempelkande og to T-shirts, så gik jeg kunne gå meget mæt og glad hjem.
♡ Katrine
Skriv et svar