Hip hip hurraaaa! I dag er det tre år siden, at jeg skrev mit første blogindlæg her på udelukkendelund.dk. Der er sket meget i de tre år, og både bloggen og jeg har ændret sig siden den spæde start. Jeg elsker stadig at blogge, og jeg er så glad over, hvor blogging har ført mig til i dag.
Jeg har fået så meget viden omkring blogging og hjemmesideopbygning, og samtidig har jeg fået et netværk af andre skønne bloggere og samarbejdspartnere. Og jeg havde ikke været her, hvor jeg er i dag, hvis ikke det var for min blog.
Udelukkendelund.dk havde dog slet ikke eksisteret længere, hvis det ikke var for jer søde læsere. I giver mig motivation, inspiration og blod på tanden for at fortsætte min rejse i blogland og konstant udfordre og udvikle mig selv. Stort tak til jer! Der skal også lyde en stor tak til alle mine samarbejdspartnere gennem årene. Jeg glæder mig til fortsat at samarbejde med jer.
Jeg er sikker på, at det bliver endnu et spændende år i blogland for mit vedkommende, og jeg glæder mig til at dele ud af en masse tips og tricks om blogging og online kommunikation med jer.
Nu vil jeg fejre bloggens fødselsdag med lidt lækkert fra Starbucks, inden at turen går til Stockholm. Husk for resten også, at jeg blogger om livsstil og rejser på selfieandthecity.com 🙂
Skriv et svar