Efter at have været i Bulgarien i over to måneder i træk var det på tide med lidt luftforandring. Jeg tog derfor på weekendtur til Grænkenland med Hans-Kristian og hans to kolleger, Ole og Anton, fra fredag til søndag. En af fordelene ved at bo i Sofia er helt klart, at man kan køre til både Grækenland og den Bulgarske kyst, og selvom køreturen til hotellet i Grækenland tog omkring seks timer pga. vejarbejde og et par omveje, var det hele køreturen værd. Jeg nød virkelig havluften, sandet mellem tæerne, dukkerterne i poolen, de græske blæksprutter, feriefornemmelsen og at grine med drengene. Det var tiltrængt og så skønt!
Efter en lang køretur, ankom vi endelig til byen Hanoiti, hvor vi spiste aftensmad omkring kl. 1 om natten.
Vi boede i en villa alle fire, hvor vi havde vores egen pool. Woop!
Lørdagen blev brugt på stranden med en bog og en dukkert i det smukke azurblå vand.
Den nye “moderne” strandtaske til mænd = indkøbsposen 😀
Jeg er stor fan af græsk mad, og calamari er en af mine livretter.
Lørdag aften stod den på drinks på torvet i den hyggelige by.
Søndag formiddag blev der daset ved poolen, inden vi igen vendte snuden mod Bulgarien. Jeg glemte solcreme på læggene, og tillagde røde benvarmere, av…
Inden vi kørte til Bulgarien, var vi et smut inde i byen Thessaloniki for at spise frokost.
Det var virkelig en dejlig og afslappende miniferie, der desværre var alt for kort. Jeg kan dog glæde mig over, at jeg skal holde ferie igen allerede fra i morgen, hvor turen går til København ved middagstid.
Skriv et svar