Først og fremmest vil jeg lige ønske dig et godt og lykkebringende nytår! Samtidig vil jeg gerne takke dig for året, der er gået. Det er så fedt, at du følger med på min blog, og jeg er virkelig taknemmelig og beæret over det. 🙂
2015 er fløjet forbi, og det har i sandhed været et oplevelsesrigt år. Jeg har boet otte af årets 12 måneder i Bulgarien, jeg er startet som selvstændig, og så har jeg fået en webshop igennem Zircles. Alle ting, som jeg har lært en hulens masse af. Jeg ved slet ikke, hvor jeg skal starte?
En bloggers rejse
Bloggen har også været ude på en rejse i løbet af året, og er gået fra at fungere som livsstilsblog og dagbog til at være et sted, hvor jeg deler ud af tips og lærer fra mig omkring blogging og online kommunikation. Noget som jeg virkelig elsker, og samtidig har det været befriende ikke længere at skulle skrive så meget om mig selv herinde. En relancering var det helt rigtige at gøre, så jeg fik bloglysten tilbage. Undskyld til de af jer, der bedre kunne lide bloggen, som den var før. Måske min rejseblog er mere noget for jer?
Da jeg boede i Sofia, startede jeg nemlig rejsebloggen, selfieandthecity.com, hvor jeg deler ud af rejsetips, og så kan du læse lidt om, hvad jeg går og oplever. 🙂
Årets populære indlæg
Jeg har kigget lidt i gemmerne, og fundet fem af årets mest populære indlæg inden for mit nye blogområde, og dem kan du se her:
1. Fem sjove blogs, der er et kig værd
2. 10 tips til din Facebookside
3. Gadget anbefaling og smart selfie app
4. Sådan kan du oversætte din WordPress-blog
5. Få trafik fra Google med WordPress SEO
Det var et lille udpluk af året, der gik, her i blogland, jeg glæder mig til, at vi ses igen i 2016. Rigtig godt nytår, og pas på godt på dig selv!
♡ Katrine
Skriv et svar