Åh, hvor er jeg dog træt af putningen herhjemme. I aften tog det igen halvanden time at få William til at falde i søvn. En kamp jeg tager med ham næsten hver eneste aften. Det gør mig så ked af det, og giver mig virkelig en følelse af magtesløshed. Mit overskud siver langsomt ud, og det der skulle være et hyggeligt ritual med godnatsang og blide strøg over håret, ender i en magtkamp, hvor William konstant rejser sig op, hiver og bider i sengen. Hold kæft, det tager hårdt på mit humør.
Jeg føler, at jeg har prøvet alt. Synger sange, nusser, giver massage på fødderne, taler blidt og roligt og giver mælk i flaske. Men intet hjælper. Heldigvis er jeg mere stædig, end han er, så han overgiver sig til drømmeland til sidst, efter at han har kæmpet en brav kamp.
Noget må jo være galt, og jeg vil derfor prøve at forbedre hans rytme. Jeg har måske ikke været helt god nok til at give mad og lægge ham til lur på klokkeslættet. Synes ærlig talt også, det er meget bøvlet og meget lidt fleksibelt, men det må være forsøget værd at blive mere minutiøs, når det kommer til Williams mad og søvn. Jeg følger op med status, når jeg har testet af, om det virker. Godnat 🙂
Hvordan foregår putningen hjemme hos jer?
Skriv et svar