Om at være en blegfis

om-at-vaere-en-blegfis

Er du også en af de heldige hvide sild derude, der på en god sommer går fra hvid til beige? Bare rolig, du er ikke alene!

Det har været sommervejr et godt stykke tid her i Sofia, og selvom jeg flasher bar hud, så forbliver den hvid, eller beige, som den er ved at skifte farve til.

Nu er det ikke fordi, jeg går synderligt meget op i at blive brun, det har jeg opgivet for længst, og på trods af, at jeg har en hudfarve, der gik af mode for 100 år siden, så har jeg endnu ikke kastet mig over diverse selvbrunere. Jeg testede spray tan engang til Bazar, men det var bestemt ikke noget hit, så jeg går altså all natural, og viser mine blege ben frem, som de er.

Det kræver selvfølgelig masser af solcreme, når man er en blegfis, og jeg bruger selv faktor 30 for at undgå solskoldning og soleksem. Jeg bruger dog også solcreme for at mindske risikoen for hudkræft, og jeg håber, at du gør det samme, lige meget, om du er en blegfis, eller ej. 🙂

Rigtig god sommer derude, pas godt på dig selv og din hud.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.