Der er en første gang for alting, og nogle gange kan den første gang godt føles skræmmende eller gøre, at man bliver nervøs, og som nybagt mor er der mange ting, som er for første gang. Jeg var nervøs første gang, jeg skulle være alene hjemme med William, jeg var nervøs første gang, jeg skulle have ham med til jordemoder alene, jeg var nervøs over at tage barnevognen med i offentlig transport, og jeg var især nervøs over at skulle amme i offentligheden.
Sidste weekend overvandt jeg dog lidt af min frygt, da vi havde besøg af de tre skønne tanter, tog jeg nemlig William med i bus og metro for at mødes med dem inde i byen. Og det gik så fint, og uden de store problemer, hvor det sværeste var at finde ud af elevatorerne på perronerne 😉
Inde i byen tog vi på restaurant, og da W blev sulten midt unden maden, var der ikke andet for end at finde brystet frem og amme ham. Også det gik uden de store problemer, og jeg er så glad over, at jeg overvandt frygten for at amme i offentligheden. Det gør altså livet med et spædbarn lidt nemmere, når man kan det, og nu hvor jeg først har prøvet det, er jeg ikke længere nervøs for at skulle tage turen ind til byen med ham.
Det er noget underligt noget, at man sådan kan gå og piske en stemning op i sit hoved og gøre sig selv nervøs over ting, som viser sig slet ikke at være så slemme. Men som sagt, så er der en første gang for alting, og det er okay at være nervøs over det uvisse, men det er også vigtigt, at man tror på sig selv, og prøver at overvinde frygten, for ofte går det meget bedre, end man forventer. Heldigvis er jeg rimelig god til at vinde over nervøsiteten og tage mod til mig, og det er som om, at jo oftere man kaster sig ud i det ubehagelige, jo mindre ubehageligt bliver det næste gang, man skal gøre noget for første gang.
I løbet af den næste måneds tid skal William med ud at flyve, når vi skal til Danmark, han skal med i svømmehallen, og herudover kunne jeg rigtig godt tænke mig at komme i babybio. Det er alt sammen noget, som skal ske for første gang, og jeg kan godt mærke, at mine tanker allerede er begyndt at snurre rundt. Men jeg ved, at jeg kan, og at det nok skal gå godt, for som jeg siger til mig selv, hvad er så det værste, der kan ske?
Kender du det med at være nervøs, første gang du skal noget?
Skriv et svar