Øv-dage og gode stunder

De sidste par dage har været øv-dage her i Sofia. Dage, hvor jeg ikke burde være blandt andre mennesker. Mit humør har været virkelig dårligt, og det værste er, at jeg ikke ved, hvorfor. Især onsdag var virkelig bare en off-dag, og en af de dage, hvor jeg burde spise bland-selv-slik og se tøsefilm i sengen helt alene.

Jeg synes, det er virkelig irriterende at være i sådan et humør, men sådan er det jo bare en gang imellem. Det fedeste ville jo være, hvis man kunne være glad hver dag, men nogle dage er bare mere grå end andre, og det hjælper faktisk lidt på humøret at acceptere det og sige til sig selv, at det er okay at være i dårligt humør i ny og næ.

Men selvom jeg har haft et par dage med dårligt humør, har jeg da også formået at hygge mig. I tirsdags var HK og jeg ude at spise mexicansk med nogle venner her i Sofia. Mexicansk mad er ofte savnet her i Bulgarien, så jeg nød at smæske burritos i mig. Der er desværre ikke noget mad-billede fra aftenen, så I må nøjes med denne fine selfie af mine to chefer fra middagen 😉
selfie_thomas_lennart
Og i går aftes hyggede jeg mig med mine to veninder, danske Sara og bulgarske Neli, og jeg må sige, at lidt tøsehygge gjorde det hele meget bedre. Og så var den grillede makrel, jeg spiste, heller ikke værst!

grillet_makrel
the_thirsty_dragon

Tøsehygge på “The Thirsty Dragon”.

I dag har mit humør været lidt bedre, og efter at have grint i biffen her til aften, da HK og jeg var inde og se “Vacation”, er jeg ved at være tilbage på mit normale niveau. Dejligt!

Sov godt alle sammen 🙂

♡ Katrine

facebook_billede

1 Comment

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.